Formanden for Århus Lærerforening Jette Jensen spurgte, om det ikke var "moderat psykisk pres" på kongressen, når formand Anni Herfort meddelte, at hun blev nødt til at gå fra overenskomstforhandlingerne, hvis kravet var stillet, og modparten sagde nej til at forhandle arbejdstid.
Arbejdstidaftalerne udløber først i august 2004.
Anni Herfort: "I fald kongressen stillet kravet, så skal vi sikre os, at Kommunernes Landsforening også synes, det er okay, for ellers kan vi ikke gå i Forligsinstitutionen. Der er ikke hidtil set eksempler på, at man i Forligsinstitutionen har kunnet behandle emner, som ikke har indgået i de forudgående forhandlinger. Og når jeg har sagt, at formanden ville gå fra forhandlingerne, så er det fordi jeg mener, at hvis kongressen vil stille kravet, må det være ultimativt. Vi kan ikke sidde og lege. Så ville jeg blive nødt til at gå, hvis KL sagde nej. Så er der konflikt, hvor man kunne tro på, at KL blev bange, eller at der ville komme et lovindgreb med en anden og bedre arbejdstidsaftale. Jeg tror ikke på det!"
Hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsen bakkede Jette Jensen op:
"To gange har vi henvendt os til KL - hvorfor ikke prøve alle gode gange tre. Fordelen ved at gøre det som et overenskomstkrav er, at der er KL forpligtet til at snakke om det. Siger KL så nej, så har vi da fået det ud af det, at det igen er arbejsgiverne, der har sagt nej", lød det fra Peter Hess-Nielsen, som dog ikke fremlagde et egentligt krav-forslag.
Krusninger om arbejdstid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.