Kroppen kan minde eleverne om stumt d

De ældste elever skal kunne ordklasserne, have styr på nutids-r og vide, om et ord som spændende slutter på ene eller ende. Den slags sproglige finurligheder kan kroppen hjælpe dem til at lære, men først skal lærerne overbevise eleverne om, at bevægelse i timerne ikke hindrer dem i at nå pensum inden afgangsprøverne.

Tværtimod styrker det eleverne til afgangsprøven, når de laver bevægelsesøvelser, som understøtter deres læring, siger Merete Løvgreen. Hun holder kurser og udgiver undervisningsmaterialer til bevægelse i den faglige undervisning fra sit firma Sproggren.

»Jeg har set elever sidde til diktat og tage pegefingeren op for munden, fordi de har haft en aktivitet, hvor de skulle liste af sted med fingeren for munden, når de havde trukket et ord med stumt d. De staver ordet rigtigt, fordi kroppen er blevet deres hjælpelærer«, siger Merete Løvgreen.

Leg og spil motiverer de ældste elever

Er det rød stue, vi går på?

Merete Løvgreen er tidligere lærer og brugte bevægelse til at understøtte sine elevers læring, længe før det blev et lovkrav. Hun medgiver, at det er en særlig udfordring at inddrage bevægelse i de ældste klasser.

»Jeg havde engang forberedt et grammatikforløb og præsenterede det med ordene: 'Nu skal vi hygge os med grammatik'. Eleverne hørte kun ordet hygge, og jeg skal love for, at det blev der«.

Merete Løvgreen har også oplevet elever sige: »Fint, Merete, er det rød stue, vi går på?«, når hun har bedt dem øve engelsk ordstilling ved hjælp af et puslespil.

»De ældste elever får hele tiden at vide, at de har travlt med at nå pensum, så man er nødt til at vise dem, at de øver præcis det samme som i hæftet«.

Appeller til elevernes fornuft

Det er en god ide at appellere til elevernes fornuft, mener projektleder Lise Sohl Jeppesen fra Dansk Skoleidræt, som også tilbyder kurser og undervisningsmaterialer om bevægelse.

»Elever i overbygningen kan godt forstå, at det har en effekt at komme op at stå, fordi deres hjerne begynder at arbejde langsommere efter 20 minutters stillesiddende arbejde. Man kan også tale med dem om, at bevægelse i skolen er et lovkrav, de er nødt til at følge«.

Man kan involvere dem ved at lade dem lave kort med stikord og sætninger til en aktivitet.

»Stoffet i udskolingen er mere komplekst end i de yngre klasser. Det gør det sværere at kombinere undervisningen med noget kropsligt. At man laver walk and talk om en analyse, får ikke kroppen til at understøtte læringen. Det er nemmere, når eleverne skal repetere«, siger Lise Sohl Jeppesen.

Øvelser kan gå galt

Store elever fylder og larmer mere end små, så det kan være svært at skabe plads til bevægelse i klasseværelset, og går man udenfor, risikerer man at tage opmærksomheden fra de elever, der sidder og kigger ud. Lærere kan også være bange for at miste kontrollen, mener Merete Løvgreen.

»For mange lærere er undervisning lig med ro og overblik. Derfor skal man måske gå langsomt til værks. Eleverne får også udstillet deres fejl langt mere end på et stykke papir, for man risikerer, at Palle står alene ved posten med stumt d, mens alle andre er marcheret hen til hårdt d«, siger hun.

Både Merete Løvgreen og Dansk Skoleidræt oplever, at lærerne i overbygningen er interesserede i bevægelse og ønsker konkrete materialer og ideer, hvor fagligheden er omdrejningspunktet.

»De efterspørger kurser om, hvordan de kan supplere med bevægelse, og vi har måttet genoptrykke vores hæfter til dansk og matematik i de ældste klasser«, siger Lise Sohl Jeppesen.