Kronik: Ann-E. Knudsens konklusioner holder ikke videnskabeligt

"Hun er en karismatisk formidler, der forfører sin målgruppe med konkrete, forståelige og klare budskaber", skriver Nadja Mariager i en kronik i månedsmagasinet Undervisere (se link til højre). "Hun generaliserer ud fra nogle få undersøgelser, og hun gør det med vægt på forskellene mellem piger og drenge uden hensyn til den variation, der er inden for hvert køn. Hvis variationen inden for hvert køn er stor, er det ubegrundet at opdele en klasse på baggrund af køn. De stille og tilbagetrukne drenge vil være tvunget til at lære sammen med de vilde og rastløse".

"Det er supergodt, at diskussionen bliver taget", siger Ann-Elisabeth Knudsen til undervisere.dk

"Jeg prøver alle steder at skrive, at når jeg for eksempel ikke går ind for pige- og drengeskoler - og det gør jeg virkelig ikke - så er det fordi der er store individuelle forskelle mellem børnene, og så vil det bare være nogle andre børn end i dag, der kommer til at betale prisen. Men vi kan ikke lade som om, køn ikke er et aspekt på linje med alle andre. I et samfund, der slet ikke vil snakke om kønsforskelle i hjernen, der kommer vi til at stigmatisere endnu mere", siger Ann-Elisabeth Knudsen med henvisning til, at et relativt stort antal drenge ikke får nogen ungdomsuddannelse og ender på overførselsindkomster.

Spørgsmålet er, om det nødvendigvis har noget med hjerner at gøre?

"Min pointe er jo netop, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Køn handler dels om hjerne, men køn er bestemt også en social konstruktion. Det er jo ikke hjernen, der betinger, at drenge skal tabes ud af systemet, og piger kun lander 'pænt' og ikke exceptionelt godt. Det neurale er et udgangspunkt", understreger Ann-Elisabeth Knudsen og peger på positive erfaringer fra skoler i bl.a. England, hvor man har arbejdet med kønsstrategier og opnået at gøre pigerne meget dygtigere til matematik, end de ellers er.

Jeg er ikke forsker

"Jeg er ikke forsker, jeg er praktiker, jeg arbejder med genoptræning af børn og unge med hjerneskader. Jeg er ikke hjerneforsker, jeg er lektor i psykologi", understreger Ann-Elisabeth Knudsen.

"Ann-E. Knudsen - hjerneforsker, konsulent og foredragsholder" er imidlertid overskriften på samtlige sider på www.ann-e-knudsen.dk

"Så skal jeg lige have snakket med min webmaster", siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Børn i hjernescanneren

Nadja Mariager peger på, at hvis man med sikkerhed skal kunne undersøge sammenhængen mellem hjerne og undervisning hos børn, så kræver det, at man lægger sunde og raske børn i en hjernescanner. Og det, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen, er nu faktisk sat i gang på dansk jord, hvor lektor ved Learning Lab Denmark Christian Gerlach er i gang med et stort projekt i samarbejde med Hvidovre Hospital. Projektet er først lige gået i gang, men i et interview i DR2 bekræfter han Ann-Elisabeth Knudsens påstand om, at drengehjerner er et til halvandet år efter pigehjernes i modning, men at man foreløbig ved meget lidt om, hvad det betyder i forhold til undervisning og læring (se link til højre). Han siger dog også - ligesom Nadja Mariager i kronikken - at variationen inden for kønnene er meget stor, så selvom drengene rent statistisk halter efter, kan en konkret dreng sagtens være langt foran en konkret pige.

"Han har jo den gode holdning, synes jeg, at hjerneforskning ikke kan stå alene, men det kan den pædagogiske eller psykologiske praksis heller ikke, og et eller andet sted er vi nødt til at hente at hjælp hos hinanden. Hjerneforskning er højst et indspark i den pædagogisk debat. Det er jo sådan set også det, jeg forsøger at sige hele tiden", understreger Ann-Elisabeth Knudsen.

Hun afviser også Nadja Mariagers påstand om, at hun kun kigger på udviklingen af fedtskeden omkring nervebanerne, når hun taler hjernemodning, men undlader at komme ind på andre aspekter af hjernens udvikling:

"Så læser hun bøgerne, som fanden læser biblen. For en af mine væsentligste pointer er, at hjerneceller, der ikke bliver brugt, de dør. Det der sker, når vi stimulerer hjerner, er at der kommer flere og flere forbindelsestråde mellem nerveceller, og det kan ske i hele vores liv. Og det er derfor, at det vi gør ved børns hjerner, er exceptionelt vigtigt".