Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kristine Falgaard stopper i dag som formand for Frederiksberg Lærerforening

Frederiksberg Lærerforening indkalder i dag til en ekstraordinær generalforsamling. Samtidig oplyser formand for Frederiksberg Lærerforening Kristine Falgaard, at hun med øjeblikkelig virkning trækker sig fra formandsposten.

"Pas godt på DLF - og ikke mindst på det Frederiksberg vi kender og holder af", skriver Kristine Falgaard på Facebook, hvor hun i dag orienterer om, at hun stopper som formand for Frederiksberg Lærerforening med øjeblikkelig virkning.

Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
19. september 2019, kl. 17:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En enkelt begivenhed kan hurtigt trække flere med sig. Og sådan er det i Frederiksberg Lærerforening.

Foreningens kasserer og fuldtidsfrikøbte bestyrelsesmedlem Søren Dahlstrøm har fået job som konsulent i Forhandlingsafdelingen i Danmarks Lærerforening. Da der ikke er suppleanter til bestyrelsen i Frederiksberg Lærerforening, er man nødt til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Det er i den forbindelse, at Kristine Falgaard har valgt at trække sig med øjeblikkelig virkning fra posten som formand for Frederiksberg Lærerforening.

Det er tid til nye udfordringer i arbejdslivet, lyder forklaringen fra Kristine Falgaard, som henviser til et Facebook-opslag, hun har offentliggjort i dag.

"Jeg forlader min stilling som kredsformand i Frederiksberg Lærerforening pr. dd. Det er tid til nye udfordringer i mit arbejdsliv. Jeg er nået langt med samarbejdet i vores TR-netværk, vores internater og lokallønsforhandlinger kom i år i hus med et bedre resultat end året før. Det blev også til en ny lokalaftale på Prins Henriks Skole - à bientôt à tous! Forhandlinger på engelsk/fransk/dansk må være en ny skill i fagforeningsarbejdet", skriver hun i opslaget, hvor hun takker sine samarbejdspartnere og fortæller, at hun kommer til at savne lærerne på Frederiksberg.

Kristine Falgaard har været formand for Frederiksberg Lærerforening siden juni 2017.

Kristine Falgaard er ny formand for Frederiksberg Lærerforening

Lasse Hansen er fungerende formand

Dermed er næstformand i Frederiksberg Lærerforening Lasse Hansen ny fungerende formand - i hvert fald indtil 23. oktober, hvor den ekstraordinære generalforsamling afholdes med det primære mål at vælge formand, næstformand og bestyrelse.

Lasse Hansen stiller op til formandsposten, fortæller han.

"Vi har i bestyrelsen drøftet, hvad vi skal gøre, når Kristine Falgaard valgt at åbne op for, om det var nu, at man skal lave et skifte. Det er Kristines egen beslutning, at hun træder ud af bestyrelsen nu. Så bruger vi lejligheden til at sætte et hold, som kan kigge godt ind i fremtiden", siger Lasse Hansen.

Endnu har han ikke overblik over, om der er andre kandidater til formandsposten, eller hvilke kandidater, der er til bestyrelsesposterne. Men der er i dag sendt et medlemsbrev ud, hvor der orienteres om den ekstraordinære generalforsamling i næste måned.

"Dermed sikres potientielle kandidater tid til at træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at stille op, og får samtidig mulighed for at gøre opmærksom på deres kandidatur forud for generalforsamlingen", står der i medlemsbrevet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kristine Falgaard stopper i dag som formand for Frederiksberg Lærerforening

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS