Kristendomskundskab

Unge Pædagoger 7.-8. december 1998

Redaktion: Mette Buchardt

64 sider, illustreret, 50 kroner

Unge Pædagoger

I den nye læreruddannelse findes et nyt fag - kristendomskundskab/livsoplysning - som både alene og i sammenhæng med faget pædagogik er grunduddannelsesfag og derved har et, for de kommende lærere, almendannende sigte. I disse to fag, men især i det første, drøftes også livsfilosofiske spørgsmål og derved spørgsmål om, hvordan skabe livsduelige børn og livsmodige lærere. Men hvad skal egentlig opnås med disse overvejelser, og hvad er det for en faglighed, af også videnskabelig art, der i den forbindelse trækkes på?

Diskussionen heraf er ikke blot relevant for nogle få seminarielærere, men særdeles relevant for alle skolens folk. Grundlæggende handler diskussionen om, hvordan vi som skole og lærere forholder os til værdier og derved til undervisning i/med værdier. Findes der nogle givne værdier, som vi blot formidler videre, eller er værdier konstruerede størrelser, som blot tillægges betydning og funktion i forskellige skiftende sammenhænge? Konsekvenserne af svarene på dette spørgsmål er to vidt forskellige måder at opfatte sin rolle som lærer og dermed at lave undervisning på.

Seminarieadjunkterne Mette Buchardt og Benny Munkhaus Lindeberg diskuterer denne problematik, og med deres klare analyser bliver den aktuelle og historiske baggrund herfor trukket op, og derved peges på, hvordan vi så kan komme videre og alligevel holde skole på mandag, også for de andres børn.

Seminarieadjunkternes studerende kaster sig i fem følgende artikler friskt og frejdigt ud i drøftelser af, hvordan der så kan laves religionsundervisning på tidens mangfoldige og plurale vilkår.

Der er tale om fem spændende artikler, her skal blot fremhæves den sidste om den hellige gral. Studerende Kristine Hellberg beskriver, hvordan et undervisningsforløb på seminariet blev omsat til undervisning i et praktikforløb i folkeskolen. Hvem lærte egentlig noget, studerende, eleverne eller elevernes lærere? Nok ikke de sidste, som ikke var særlig begejstrede for det hurlumhej, den projektorienterede arbejdsform medførte. Eleverne lærte noget, men hvad? Med Hellbergs evalueringsovervejelser vises indirekte, at ideen i projekt 'Folkeskolen år 2000' om at beskrive og præcisere lærings- og evalueringsmål meget hurtigt vil skabe endog store vanskeligheder, fordi fagenes umålelige kvaliteter dermed reduceres. Ikke dermed sagt, at elevernes udbytte af undervisningen ikke kan synliggøres, naturligvis kan det lade sig gøre, men der er dog grænser. Den lærdom bliver blandt andet mulig ved læsning af de studerendes artikler, og det er velgørende.

Hæftets artikler inviterer til deltagelse i en levende og relevant diskussion for skolens samlede virke og for kristendomsfaget i særdeleshed. Bør læses, drøftes og få konsekvenser for rigtig mange.

Peter Green Sørensen