"Folkeskoleloven er ikke udnyttet optimalt. Allerede nu kan kommunerne give flere timer, for loftet for antal undervisningstimer har man ikke nået i alle kommuner. Man skal formå at bruge folkeskoleloven, før man slipper alle tøjler løs", siger Bodil Kornbek til folkeskolen.dk.
V og K vil gerne have større fleksibilitet og holddannelser, men hun siger nej til egentlig niveaudeling ud over de nuværende rammer. Større selvstyre er heller ikke Kristeligt Folkepartis ønske.
"Man skal passe på, at man ikke stavnsbinder, som Socialdemokratiet og de radikale også er inde på. Folkeskolerne skal ikke være små enheder, der svinger i øst og vest. Man skal bevare det, som Danmarks Lærerforening kalder Fællesskabets skole, fortsætter KRF's uddannelses-ordfører.
Bodil Kornbek afviser, at lærere skal over i skolefritidsordningen, hvis det skulle komme på tale. Hun vil heller ikke forhøje loftet for undervisnings-timer, for de ugentlige "25 timer i 1. klasse er rigeligt".
"Jeg vil ikke på forhånd nedlægge veto, men hvad er deres (regeringspartierne, red.) visioner og hvad vil de med folkeskolen, som jeg ikke kan få nu?" spørger Bodil Kornbek.
"Det er helt fedt at diskutere folkeskole, og jeg vil hellere gerne gå ind i en dialog, for jeg ønsker også forbedringer, men det irriterer mig lidt, at det skal diskuteres via pressen. Jeg vil gerne indkaldes til et møde. Jeg går gerne ind i en dialog om at forbedre folkeskolens muligheder både fagligt, de ansatte og elevernes forhold, og så vil jeg gerne vide: Hvad vil Venstre ud over faglighed og modeordet fleksibilitet? Vi har en hamrende god folkeskolelov", slutter Bodil Kornbek.
Kristelige helst fri for nyt folkeskoleforlig
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.