»Jeg savner dig meget, når de skyder. Især om natten«, siger det tiårige ukrainske barn Oleg til sin afdøde mor. Den rørende scene indgår i dokumentarfilmen »Olegs Krig« fra 2017, der kan ses på Filmcentralen, Det Danske Filminstituts streamingtjeneste. Filmtjenesten er tilgængelig for de fleste grundskoler herhjemme, og nu har Det Danske Filminstitut i samarbejde med Unicef også sørget for undervisningsmaterialet »Krig, konflikt og kammerater« koblet til filmen, der retter sig til elever i 6.-9. klasse. Den danskproducerede dokumentarfilm og undervisningsmaterialet om borgerkrigen i det østlige Ukraine er relevant i samfundsfag og dansk.
Se materialet: filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/krig-konflikt-og-kammerater
Krig, konflikt og kammerater
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.