Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kredsformand: Herning skal have sin egen læreruddannelse

Herningegnens Lærerforening vil have Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet til at placere en af de nye forsøgs-læreruddannelser i Herning.

Jan Kaare
Start debatten
23. oktober 2008, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mange ansatte på områdets folkeskoler har ingen læreruddannelse, og der er udsigt til stigende lærermangel i Midtjylland i de kommende år. Derfor er der behov for en lokal læreruddannelse.

"I august var der på folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune 33 og i Herning 56 undervisere uden læreruddannelse. Det har vi aldrig haft før. Derfor er der al mulig grund til at overveje, hvordan læreruddannelsen i området kan blive styrket", siger kredsformand Helen Sørensen.

Hun forestiller sig, at de to ministeriet kan få VIA University College og Århus Universitet til at gå sammen om uddannelsen.

"Når der inden længe skal etableres en ny læreruddannelse, hvor man vil gennemføre forsøgsordninger med samarbejde mellem universiteter og seminarier, er det oplagt at placere en af dem i Herning. Århus Universitet har i forvejen en afdeling i byen og den samarbejder med VIA University College", siger Helen Sørensen.

Attraktiv uddannelse

Hun har ikke diskuteret sit forslag med uddannelsesinstitutionerne, men situationen kalder på et initiativ.

"Det skal gøres mere attraktivt at tage en læreruddannelse i vores området", siger kredsformanden. "Seminarierne i Skive og Nørre Nissum er ikke normeret til ret mange studerende og kan ikke opfylde behovet for nye lærere. Jeg har ikke noget problem med, at der er placeret læreruddannelser de to steder, og jeg har gennem årene haft et godt samarbejde med begge, men der kan være fordele ved at lægge en afdeling med nogle nye uddannelsestilbud i Herning."

En forsøgsordning i Herning, hvor der er et studiemiljø i forvejen, vil ifølge Helen Sørensen kunne tiltrække flere unge til læreruddannelse.

Herning Seminarium blev nedlagt i 1989, og man har ikke siden kunnet tage en læreruddannelse i den store midtjyske erhvervsby. Nørre Nissum Seminarium har dog siden 2006 tilbudt studerende på sin netuddannelse at have mødested på en af Hernings skoler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kredsformand: Herning skal have sin egen læreruddannelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS