Kredsformænd: Ikke-læreruddannede er ikke løsningen

Inklusion, ny skolestruktur, læringsplatforme og trivselsundersøgelser er blot nogle af de nyskabelser, som lærerne i Esbjerg skal sætte sig ind i.

"Vi er presset. Det hele vælter ned over mine medlemmer. Jeg tror efterhånden, at arbejdsvilkårene i Esbjerg og store dele af Sønderjylland er så dårlige, at folk begynder at søge andre steder hen", siger formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen.

Han er ikke overrasket over, at Esbjerg er blandt de kommuner, der ifølge KL's analyse af rekrutteringsudfordringer i folkeskolen, i 2015 oplevede større udfordringer med at rekruttere lærere end året før, men han mener ikke, at den bedste løsning på Esbjergs rekrutteringsproblemer er at ansætte personale uden en læreruddannelse.

Se KL's kort: Har din kommune fået sværere ved at få lærere

Esbjerg afsøger muligheder

Han oplever, at Esbjerg Kommune gerne vil forsøge at skrue op for personale, der kan undervise i skolen, som ikke har en læreruddannelse. Han er blandt andet blevet kontaktet, fordi kommunen gerne ville have lærerstuderende til i visse tilfælde at stå for undervisningen i skolen - dog ønskede kommunen, at de lærerstuderende skulle have mindre i løn end uddannede lærere.

"Esbjerg Kommune ville gerne have lærerstuderende ind, men jeg havde det simple krav, at de var omfattet af overenskomsten, og det ville kommunen ikke", siger Kenneth Nielsen.

Folkeskolen.dk har talt med foramnden for Esbjergs børn&familie-udvalg Diana Mose Olsen (SF) og direktør for Børn & Kultur Jørn Henriksen, som begge håber, at der kan findes en model i samarbejde med Esbjerg Lærerforening, så de lærerstuderende på UC Syd kan blive tilknyttet en lokal folkeskole undervejs i uddannelsen. Håbet er, at de vil blive i byen efter eksamen. Selvom der er en læreruddannelse i Esbjerg, producerer den nemlig i dag ikke en gang så mange nyuddannede lærere, som kommunen har brug for.

"Som jeg forstår det, handler det om, at vi har tilbudt lærerkredsen, at de studerende får en fast kontrakt med en skole, men på almindelig timeløn, mens kredsen har ønsket, at de kom på månedsløn. Og vi har ikke penge til en fastansættelse, men jeg håber, vi kan finde en løsning i fællesskab", siger Jørn Henriksen til folkeskolen.dk og understreger, at målet ikke er løndumping.

Kenneth Nielsen har allerede lavet en aftale med kommunen, der betyder, at pensionerede lærere kan undervise. Her har han holdt fast i, at det er i tidsbegrænsede forløb. Esbjerg har også fået en svømmetræner ind til at stå for svømmeundervisning.

"Jeg tror, man støvsuger markedet. Og de går rundt og leder efter den billigste arbejdskraft som muligt", siger Kenneth Nielsen.

Sagde jobbet op: "Lærerlivet hænger ikke sammen"

Slagelse følger udviklingen tæt

Tal fra Danmarks Statistik, som Danmarks Lærerforening har fået trukket, viser, at 13,8 procent af lærerne i skolen ikke har en læreruddannelse. I KL's analyse markeres det, at KL's egne beregninger viser, at andelen af lærere, der ikke har en læreruddannelse har været konstant i perioden 2010 - 2013.

Formand for Slagelse Lærerkreds Per Haugaard mener heller ikke, at flere ikke-læreruddannede er løsningen på skolernes problemer med at skaffe lærere. Han følger udviklingen i kommunens ansættelse af lærere tæt. Siden 1. april i år, er der i Slagelse blevet ansat 34 lærere - heraf har 8 ikke en læreruddannelse, og det er for mange, synes Per Haugaard.

"Det er nu lærerstuderende bliver færdige med deres uddannelse, så det er fordi der ikke har været kvalificerede læreruddannede", siger Per Haugaard.