Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

"Man skal dog huske, at en skole med åbne fleksible læringsrum ikke er en skole, hvor rammerne er afviklet, men en skole, hvor rammerne er nogle andre". Dette citat stammer fra konklusionen fra de to redaktørers besøg på en folkeskole, hvor aktørerne opfatter deres skole som kreativ i betydningen ikke-traditionel, anderledes, ikke-boglig. Det samme gør de besøgende redaktører. Rammerne består blandt andet af årgangsdeling og af masser af materialer med forberedte temaer, projekter og opgaver til elevernes værkstedsarbejde.

En kreativitetsfremmende skole kræver både rammer og færdigheder. Med dette åbner redaktørerne for en antologi med ti artikler, hvoraf de fire er skrevet af redaktørerne selv. Deres ønske med bogen er at give en række forskeres bud på, hvordan man kan arbejde med kreative læringsmiljøer i grundskolen - og kreativiteten sættes under lup.

Kreativitet som begreb kan være vanskeligt at få styr på. Det ligger næsten i sagens natur. Bogen opfatter begrebet som komplekst og rummeligt med plads til mangfoldighed. Det må ikke være kulturelt blindt. Kreativitet består ikke alene i at skabe noget nyt, men også i at realisere det nye og gennemføre det i praksis. Det kreative produkt skal desuden accepteres i den sociale og kulturelle kontekst, hvor det hører hjemme.

Kreativitet kan opfattes som individuelle evner eller som noget, der virker i et praksisfællesskab. Det kan opfattes som elitært krævende eller som et hverdagsfænomen i menneskers praksis. Eller det kan opfattes som noget kommercielt over for noget socialt. Bogens opfattelse af kreativitetsbegrebet hælder til det sidste i hvert af de tre sæt muligheder. I Lene Tanggaards formulering: "Jeg opfatter således ikke kreativitet som en særlig mental evne eller som noget, der ligger ved siden af eller over de praksisser, vi er en del af. Det kreative findes i forlængelse af alt det, vi almindeligvis gør, og det kan være en særlig måde at handle og tænke på i sådanne sociale praksisser". Bogens kreativitetsopfattelse lægger dermed direkte op til at tænke skoleudvikling sammen med kreativitetsovervejelserne. Kreativitet udvikles i praksisfællesskaber. En kreativ skole, hvor lærerne arbejder åbent eksperimenterende i en fleksibel skolestruktur, synlig for eleverne, og hvor eleverne inddrages, er den mest oplagte vej til udvikling af elevernes kreativitet.

Bogen kan bruges som en udfordring til teoretiske overvejelser i en studiegruppesammenhæng, i læreruddannelse eller diplomuddannelser. Man kunne for eksempel debattere den barriere, som "de rigtige svars pædagogik" er for kreativitetsudvikling. For den mere praktisk orienterede læser er der også en del at hente. For eksempel i artiklen "Skolen som potentielt kreativ kultur. Projektopgaven som case", hvor Margit Saltofte Nielsen grundigt har studeret arbejdet med folkeskolens projektopgave i en friskole. Forfatteren bringer kommenterede uddrag fra et interviewmateriale med elever, hvor fokus især sættes på problemformulering og det kreative produkt som to konkurrerende tilgange til projektopgaven.