Kreative aktioner styrker fællesskabet mellem almen- og specialbørn

Når man vil skabe mere fællesskab på tværs af vuggestue, børnehave og specialafdeling, er det en god idé at lade børnene møde hinanden i kreative processer. Det fik Børneinstitutionen Byskovgaard i Slagelse bekræftet med projektet ”Inklusion gennem kreative processer”, skriver bupl.dk. For eksempel havde en gruppe store drenge før projektet svært ved at rumme børnene fra specialafdelingen. ”Det var ulækkert for dem at se på, at et barn med spastisk lammelse spiser. Men vi troede på, at børnene ville få et bedre forhold, hvis de lærte hinanden at kende gennem fælles oplevelser”, fortæller pædagog Karen Sieling.

Bupl.dk: Børns kreativitet giver inklusion