Nogle deltidsforsikrede medlemmer vil typisk være gået op i tid i forbindelse med skolestarten. Det kan betyde, at de skal skifte fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Mere end 30 timer?
Hvis du som deltidsforsikret har fået arbejde med mere end gennemsnitligt 30 timer pr. uge, skal du være fuldtidsforsikret i dlf/a. Det står i Lov om Arbejdsløshedsforsikring.
Kontakt dlf/a
Du skal i givet fald selv give dlf/a besked om ændringen i din arbejdstid - senest 14 dage efter at du har haft 390 løntimer inden for 3 måneder. (360 timer inden for 12 uger, hvis du ikke er månedslønnet). Husk at vedlægge dokumentation for ændringen i form af lønsedler eller ansættelsesbrev.
Hvis du ikke er korrekt forsikret, kan det i visse tilfælde få betydning for størrelsen af en eventuel fremtidig efterløn. Og du risikerer også at få en karantæne, der udelukker dig fra ydelser ved f.eks. ledighed i de første 20 timer.
Krav om fuldtidsforsikring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.