"Der skal bare findes en løsning inden ferien, som er holdbar for alle parter. Du kan sige, at det er mit diktat, og jeg håber, at det er ved at ske i dette øjeblik", siger rådmand for Børne- og ungeforvaltningen i Odense Kommune, Søren Thorsager, til folkeskolen.dk
De ti forældre meddelte i går, at de sørger for hjemmeundervisning til deres børn frem til ferien. Det sker for at presse skolen til at finde en permanent løsning for drengen og klassen.
"Jo længere tid der går, desto dårligere får han det jo også. Vi er meget bekymrede for ham også. Han har brug for hjælp et andet sted end i den klasse, og klassen har brug for at komme videre uden ham", siger en af forældrene, Johnny Østergaard, til Fyens Stiftstidende.
Børnene går i 3. klasse, og der har været sociale problemer i klassen siden skolestarten for næsten fire år siden. Ifølge forældrene er drengen voldsom og skræmmer de andre elever. Skolen har sat ind med en handleplan for klassen, som ifølge forældrene har hjulpet. Men de mener ikke, drengen får det godt, eller der bliver ro i klassen, før han er blevet flyttet. Rådmand Søren Thorsager vil ikke gå ind i, hvilken løsning, der skal fidnes for 3.b på Paarup Skole.
Kræver løsning for urolig dreng før ferien
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.