Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kostundervisere: Økologi er ikke alfa og omega

Den stigende interesse for økologi er fin, men den får ikke undervisere på husholdningsskoler og -seminarier til at sætte økologi øverst på dagsordenen.

Jan Kaare
Start debatten
18. februar 2008, kl. 07:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har økologi med i hele vores undervisningsforløb, men vi har ikke en holdning, der siger, at vi i alle sammenhænge går ind for økologiske fødevarer", siger Preben Vestergaard Hansen.

Han er adjunkt ved Suhrs Videnscenter, der er en del af Suhrs Seminarium.

Seminariets holdning til økologi hænger sammen med den vision, som har fået navnet 'Sanselig fornuft'.

"Bag den ligger der nogle holdninger til økologi, men der ligger også andet, for eksempel bæredygtighed og den sundhedsmæssige dimension. I den sammenhæng kan man sige, at hvis ikke økologiske produkter er sundere end andre produkter, så er økologi ikke nødvendigvis det rigtige valg. I forhold til bæredygtighed gælder det samme. Kommer de økologiske æbler fra Sydafrika, kan det i relation til bæredygtighed være mere fornuftigt at købe konventionelle æbler, der har vokset sig store på Sydfyn", siger Preben Vestergaard Hansen.

Skal kunne bevises

Som naturvidenskabelig uddannet går Preben Vestergaard Hansen ind for evidensbaseret vurdering. Kort sagt det skal kunne bevises, at økologiske fødevarer er bedre end andre.

"Man kan have forskellige videnskabsteoretiske tilgangsvinkler, men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vores studerende forholder sig kritisk til alle fødevaremæssige konventioner. Derfor er vi ikke frelste i forhold til økologi. Vi forholder os nøgternt og sagligt vurderende", siger Suhr-adjunkten.

Han mener, det er vigtigt, at de studerende får en tilgang til og indsigt i økologi og bæredygtighed, og at de så selv tager stilling til, hvordan deres holdning skal være.

Merpris må ikke glemmes

Birgitte Hansen er kursusleder på Kursus- og uddannelsesstedet StruerSkolen, hvor man blandt andet underviser i livsstil og kost.

Hun mener, at man i begejstringen over den øgede tilslutning til økologi ikke bør glemme, at økologi koster penge.

"Når økologiske produkter har en merpris på mellem 20 og 70 procent, så er der mange, der bliver nødt til at vælge konventionelle fødevarer af økonomiske årsager. Det er en grund til, at vi ikke kan gå ud og sige, at økologi er det eneste rigtige", siger hun.

På Struerskolen anvender man økologiske fødevarer i mange sammenhænge, og man underviser i at bruge dem, men økologi og sundhed er ikke nødvendigvis det samme.

"Viden om økologi er mangelfuld. I nogle sammenhænge kan en økologisk fremstilingsproces øge næringsværdien og set i relation til bæredygtighed være det eneste rigtige. I andre sammenhæge kan økologi være mere tvivlsomt. Der har været eksempler på, at analyser har påvist, at nogle økologiske frugt- og kornprodukter har været af en ringere standard end konventionelt fremstillede", siger Birgitte Hansen.

Hun nævner også, at der stadig mangler at blive indført tilstrækkeligt effektive kontrolforanstaltninger. Så længe der forekommer eksempler på snyd med fremstilling af økologiske produkter, kan det være vanskeligt at have fuld tillid til de forskellige mærkningsordninger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kostundervisere: Økologi er ikke alfa og omega

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS