Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kostrådene skal have et større serviceeftersyn

De officielle danske otte kostråd har eksisteret i seks år. Fødevarestyrelsen går nu sammen med ernæringseksperter fra DTU Fødevareinstituttet for at se, hvor der er behov for at opdatere kostrådene.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
27. maj 2011, kl. 14:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den kommende opdatering af kostrådene skal sørge for, at rådene passer med både ny ernæringsfaglig viden og forbrugernes ændrede spisevaner.

Fødevareminister Henrik Høegh er enig med Fødevarestyrelsen i, at kostrådene skal have et større serviceeftersyn.

"Vi får hele tiden mere præcis viden om, hvad der er sundt og mindre sundt, og derfor samler vi nu fagfolkene og får nogle gennemarbejdede bud på, hvor Fødevareministeriets råd og rådgivning om kost til forbrugerne evt. kan justeres. Det er dog vigtigt, at huske på, at så længe revisionen af kostrådene foregår, er de eksisterende 8 kostråd stadig de bedste retningslinjer for, hvordan danskerne får en sund og varieret kost," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Kostrådene blev sidst ændret i 2005

Ved den seneste revision i 2005 blev de dengang syv kostråd til otte. Dermed fik kostrådene plads til 30 minutters daglig motion. Samtidig blev ordlyden af de andre råd justeret. Og i 2008 satte Fødevarestyrelsen mængder på fuldkornsanbefalingerne. Tidligere i år blev rådene om fisk opdateret for de forbrugere der ønsker at spise mere fisk end de officielle anbefalinger.

Arbejdet med de nye kostråd kommer hovedsageligt til at foregå i to arbejdsgrupper. En gruppe ernæringsforskere fra DTU Fødevareinstituttet leder den videnskabelige del og en gruppe med Fødevarestyrelsen for bordenden skal se på, hvordan de nye råd bedst muligt kommunikeres til forbrugerne.

Reviderede kostråd forventes i efteråret 2012

Fødevarestyrelsen holdt Kick-off møde den 25. maj, 2011. Her havde fagfolk og forskere mulighed for at debattere de nuværende kostråd samt komme med bud på, hvordan kostrådene fremover kan kommunikeres, og om der evt. bør udvikles forskellige råd og anvendes forskellige kommunikationsformer alt efter, hvilke grupper i befolkningen der skal kommunikeres til.

Arbejdet kommer til at foregå i en meget åben proces hvilket betyder at alle vil kunne følge processen i form af tilgængelige referater og mødeplaner, komme med kommentar og indspark.

Fødevarestyrelsen forventer at kunne præsentere de nye kostråd i løbet af efteråret 2012.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kostrådene skal have et større serviceeftersyn

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS