Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kosova

Solsortesletten

Per Birkebæk
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Torben Poulsen

200 sider, 199 kroner

Moskito

Det fordømte forår

- om krig i Kosova

Af Kim Faber og Lars Halskov

338 sider, 248 kroner

Tiderne Skifter

To brødre på 15 og 16 år vælger hver deres vej i Torben Poulsens ungdomsroman om tragedien i Kosova, da det gik værst til i 1999.

Den ene, Mithat, undslipper, mens den anden, Goshy, overlever en massakre i deres landsby. Mithat går i bjergene op til UCK. Goshy forsøger, hårdt såret, at følge i sporet på moderen og søstrene, der forsvandt i kølvandet på massakren.

Med Goshy som ledefigur fører forfatteren os gennem et tværsnit af de rædsler, serberne påførte det albanske flertal. Goshy møder og hjælpes af humane enkeltserbere undervejs, men de fleste tilhører, mildt sagt, ikke Guds bedste børn - blandt dem de paramilitære terrorgrupper, Frenkis Drenge og Arkans Tigre.

Torben Poulsen går lige til sagen i sine fiktive reportageromaner. Han skaber sine plot over et velresearchet virkelighedsgrundlag, og eleverne i de ældste klasser får i 'Solsortesletten' en fin introduktion til den tragiske Kosova-konflikt.

Mere præcis og helt anderledes informerende, men bestemt ikke mindre medrivende, er 'Det fordømte forår', en 'rigtig' journalistbog om Kosova. Politikens Kim Faber og Lars Halskov giver os reportage på meget højt niveau - med baggrund, situationsberetninger, øjenvidneskildringer og dagbogsuddrag. Men først og sidst møder vi en lang række menneskeskæbner, der blev fanget i et af historiens mest vanvittige amokløb. Resultat: 800.000 drevet på flugt og 15.000 brutalt slagtet.

Bogen består af tre dele: Opspillet til krigen om Kosova, selve krigen og udviklingen efter krigen med Nato-soldaternes indtog. Det giver bogen dybde og dokumentarisk styrke, at den i anden del samler sig om en enkelt lokalitet, byen Peja i det vestlige Kosova. Fra dette fokus spreder ringene sig videre ud over det hærgede land.

Som i Kroatien og Bosnien kom de uhyrligt grusomme paramilitære bander også til at spille en afgørende rolle under den etniske udrensning i Kosova. Nøje planlagte plyndringer, drab og voldtægter, godkendt af det serbiske statsapparat, skabte rædsel og førte til flugt over hele Kosova. Det dokumenterer bogen til fulde.

Da kosova-albanerne omsider kunne vende hjem, skulle regnskabet gøres op med modsat fortegn. Også her var forfatterne til stede: Et ødelagt land skal bygges op af ødelagte mennesker - hvordan gør man det? Har serberne fortabt retten, folkeretsligt, til Kosova? 'Det fordømte forår' rejser mange væsentlige spørgsmål.

Jeg kan ikke forestille mig den skole, der ikke køber denne kernebog om Kosova, fuld af fortættet virkelighed og dokumentation som den er. Den er enormt læsbar og bør læses af mange elever i 9.-10. klasse. Det er konkret, præcis, velfortalt dansk journalistik i verdensklasse.

Per Birkebæk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kosova

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS