Kortlægning af anvendelses-orienteret undervisning tager mange forbehold

"Det er vanskeligt at fastslå effekten af indsatsen", skriver forskerne i fodnoterne til undersøgelsen mange steder. De har set på international forskning - primært amerikansk - i alt 53 undersøgelser. Der er 12 nordiske - og heraf er fire danske. Blandt andet en talentklasse.

Forbeholdene fra forskerne omfatter blandt andet, at det ofte er særlige elevgrupper, der er blevet undersøgt. Det kan være elever, der er i risiko for at droppe ud af uddannelsessystemet, minoritetsgrupper, elever fra lavindkomstfamilier eller som i en af de danske undersøgelser - en talentklasse med elever, der har særlig interesse for skolearbejde.

I begyndelsen af september vil Undervisningsministeriet offentliggøre "en praksisrettet publikation på baggrund af forskningskortlægningen", der vil kunne sige noget om, hvordan forskningsresultaterne eventuelt kan implementeres i en dansk kontekst, som det hedder i rapporten.

Forsker: Kortlægning om elevers trivsel er ikke en færdig opskrift til lærerne

Lektiehjælp - ingen entydige resultater

Forskningen viser ingen entydige resultater om forskellige typer af lektiehjælp, så man kan ikke her se, om en bestemt form er bedre end en anden. Men forskningen indikerer, at flerstrengede indsatser, hvor lektiehjælp er en komponent ud af flere - forældresamarbejde, sociale og kulturelle aktiviteter - har positiv effekt på elevernes faglige udvikling. "Om end hovedparten af de i temaet inkluderede studier kun tildeles en medium evidensvægt", står der i kortlægningen.

Om lektiehjælp skriver forskerne således, at der ikke umiddelbart findes enkle modeller, der kan overføres i en dansk kontekst.

Det er den faglige læring, der har været i fokus i de fleste undersøgelser, der er inddraget. Derefter kommer udvikling og trivsel.

Emnerne har været anvendelsesorienteret undervisning, teknologi i undervisningen, fysisk aktivitet og læring, udendørs undervisning og en udvidet skoledag - med blandt andet lektiehjælp.

Skal oversættes til dansk kontekst

I kortlægningens afrundende bemærkninger skriver forskerne:

"Det er samtidig evident, at der vil være et behov for at skulle oversætte og gentænke de beskrevne indsatser i en dansk skolekontekst. Mange skoler vil kunne genkende eksempler og principper vedrørende varieret læring, da disse allerede i en vist omfang praktiseres i en dansk sammenhæng. Kortlægningen vil i disse tilfælde kunne bekræfte, styrke og eventuelt nuancere de gode eksempler, som allerede findes i dag. For andre vil kortlægningen kunne give inspiration til at komme godt i gang".

Der er tale om meget forskellige forskningsdesign, noget er antropologiske studier, der omfatter 15 elever. Andet er undersøgelser om hele uddannelsessystemet, men alligevel skriver forskerne om "tendenser" og "indikationer". De fremhæver, at det er en grundlæggende antagelse, at variation i skoledagen vil bidrage til at opfylde folkeskolereformens mål.

Varieret undervisning

I en pressemeddelelse om forskningskortlægningen skriver Undervisningsministeriet, at "elever lærer mest, når de får forklaret teoretiske begreber med praktiske eksempler fra hverdagen":

"Elever forstår lettere de fysiske love om kraft og bevægelse, hvis de får dem forklaret ved hjælp af glaskugler og glidebaner. Den måde at bygge bro mellem bog og virkelighed kaldes anvendelsesorienteret undervisning. En ny forskningskortlægning fra Undervisningsministeriet viser, at det også er en mere motiverende form for undervisning for eleverne", skriver ministeriet.

"Kortlægningen dokumenterer forholdsvist entydigt, at den anvendelsesorienterede undervisning har positive effekter på elevernes faglige udbytte".

Rapporten har eksempler på naturfaglig undervisning om magnetisme og elektricitet, hvor eleverne får en kasse med batterier, elektriske pærer, magneter og kompas til at udføre forsøg. Et andet eksmpel går på, at man kan inddrage bolde og centicubes i matematikundervisningen eller en foretage en aktivitetsbaseret undervisning, hvor eleverne med målebånd og tråd får styr på matematiske begreber via vævning.

Forskerne skriver i sammenfatningen, at mere fysisk aktivitet i løbet af skoledagen viser blandede resultater, men at det tyder på, at kortvarige, intensive fysiske aktiviteter har "potentialer til at løfte eleverne fagligt set".