Kort hukommelse hos undervisningsministeren

"Jeg har aldrig hørt noget lignende. Det her er forligsbrud, og vi bryder ikke forlig på Christiansborg. Det skaber usikkerhed om folkeskolen", sagde Bertel Haarder til Politiken, da han blev præsenteret for, at Socialdemokraterne er parate til at bryde folkeskoleforliget, hvis de kommer i regering.

Men i april 2002 valgte hans partifælle undervisningsminister Ulla Tørnæs at bryde folkeskoleforliget. Hun ikke kunne få enighed om regeringens lovforslag om, at kommunerne skulle fritages fra deres forpligtelse til at give modersmålsundervisning. Og i modstrid med den normale praksis på Christiansborg, hvor man ikke fremsætter et forslag, som forligspartierne ikke er enige om, holdt hun fast på et uændret forslag, som hun kunne få flertal for med Dansk Folkesparti. Og meddelte på et pressemøde, at forliget var brudt.

Dengang havde der ellers siden 1958, hvor man afskaffede sondringen mellem skoler i by og på landet, været tradition for, at forligspartierne bag en folkeskolelov er loyale over for hinanden.

Konfronteret med sit eget partis opsigelse af forrige skoleforlig, sagde Bertel Haarder i går aftes i TV2 Nyhederne til Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini:

"Det er bestemt ikke forbudt at opsige et forlig. Men det er skidt for børnene, at socialdemokraterne gør det. Det bedste vi kan gøre for ligheden i Danmark er at holde fast i det, vi har aftalt. Jeg kan ikke forstå, hvad det er du og dine partifæller vil. Når borgerne gerne vil have dem og eleverne trænger til dem, så lad os dog stå fast".