Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Korporlig straf i svensk kommuneskole

Den svenske myndighed Skolverket udtrykker i dag skarp kritik over for Uppsala Kommune, der i flere år svigtede sit ansvar og undlod at forhindre, at elever på Knutsby Skole blev udsat for korporlig afstraffelse af lærere og andet skolepersonale.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
12. marts 2004, kl. 16:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den lille by Knutsby har været på alles læber i Sverige de seneste måneder, efter at en præst i den lokale pinsemenighed i januar blev anholdt mistænkt for medvirken til mordet på sin hustru og mordforsøg på sin nabo. Siden er han også blevet sigtet for mordet på sin tidligere kone, der blev fundet død i badekarret i 1999. En lærer på Knutsby Skole, som i flere år havde forsøgt at trænge igennem hos skoleledelsen med en række klagepunkter, gik efter de dramatiske begivenheder i byen til kommunen og til Skolverket, der begge nu har gennemført interviewundersøgelser på skolen.

Dagens Nyheter

Skolverket

Skolen har gennem flere år haft svært ved at få uddannede lærere. I stedet har klasserne haft såkaldte elevassistenter, unge mænd uden faglig baggrund og med tilknytning til den lokale pinsemenighed. Disse elevasisstenter havde en meget speciel stilling og gjorde i princippet som de ville, både i og uden for klasselokalet, skrev den pågældende lærer i sin anmeldelse. Krænkelser af bestemte elever fra skolepersonalets side hørte til hverdagen. Skolverket har fundet dokumentation for tre konkrete hændelser, hvor elever med behov for særlig støtte har været involveret. Én hvor en lærer og en elevassistent bar en elev ind på et toilet og låste døren, én hvor samme lærer maste en elev op mod væggen og tog fat i elevens hage for at få øjenkontakt, og en tredje, hvor en elev kastede en snebold i hovedet på en elevassistent. Assistenten gik til modangreb og slog fem hårde iskugler ind i elevens ansigt.

Undersøgelserne viser, at de pågældende lærere og assistenter systematisk brugte disciplinære foranstaltninger for at lære elever lydighed - de opfattede udadreagerede elever som ulydige, ikke som børn, der havde behov for særlig støtte. Hverken skolens leder eller kommunen iværksatte undersøgelser af hændelserne eller havde samtaler med de krænkede elever. Skolelederen så i høj grad set problemerne som udtryk for modsætninger i personalegruppen. Hun informerede dog kommunen løbende siden 2001, og det burde ifølge Skolverket have stået klart for kommunen, at forholdene på skolen var så alvorlige, at der måtte gribes ind. Myndigheden kritiserer derfor kommunen for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at forhindre, at elever udsattes for krænkelser.

Til Dagens Nyheter siger skolechef i Uppsala Kommune Ann-Christine Johansson, at kommunen burde have reageret tidligere. En ansat er nu blevet omplaceret, én har ikke fået sit vikariat forlænget, og flere vil muligvis blive nødt til at forlade skolen. Kommune har dog fortsat tillid til skolelederen, skriver avisen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Korporlig straf i svensk kommuneskole

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS