Kontroversielt lovforslag er udskudt

Lovforslaget er kontroversielt. Regeringen vil således fjerne paragraf 2 stykke 2 i folkeskoleloven, der fastslår, at skolen står for tilrettelæggelsen af undervisningen, og den del af paragraf 45, som pointerer, at skolens leder træffer alle beslutninger vedrørende den enkelte elev.

Desuden vil regeringen ændre skoleloven, så kommunerne kan lave fælles ledelse for alle skoler og ikke kun for de skoler, der har under 150 elever, som tilfældet er i dag. I princippet kan det medføre, at samtlige skoler i en kommune er underlagt en og samme skoleleder, som så for eksempel har sit kontor på rådhuset, tæt på forvaltningen og kommunalbestyrelsen.

Farvel til demokratisk ledelse af skolen

Danmarks Lærerforening mener, at konsekvensen kan blive et farvel til en demokratisk ledelse af skolen og et goddag til en djøficeret koncernledelse, der vil demotivere lærerne. I en videre forstand vil det også blive et farvel til skolen som demokratiopdragende kulturinstitution.

Disse kritikpunkter fremførte DLF for nylig på en lukket høring i Folketingets uddannelsesudvalg, som en bekymret opposition på Christiansborg havde indkaldt til.

Skolerådet, der skal rådgive ministeren på et vidensbaseret grundlag, er også gået ind i sagen. Det skyldes, at DLF - sammen med Skole og Samfund og Skolelederne - har bedt Skolerådets formandskab undersøge, hvilke konsekvenser lovændringerne ville få for kvaliteten i folkeskolen. Mødet blev afholdt i går.

"Mødet blev selvfølgelig præget af, at lovforslaget blev taget af programmet for denne her folketingssamling. Det fik vi først at vide, lige før mødet startede. Det betyder, at det måske ikke bliver lige præcis et lovforslag i den her udformning, der kommer til politisk behandling. Og det kommer så sandsynligvis heller ikke til at ske før til efteråret", siger rådets formand Jørgen Søndergaard.

Konsekvenserne af loven skal undersøges

Skolerådet har nu sat sig for, at konsekvenserne skal undersøges videnskabeligt, hvis der bliver fremsat et nyt lovforslag, der ændrer afgørende ved ledelsesforholdene i skolen.

"Vi vil sige til ministeren, at han bør få lavet en undersøgelse af, hvad den måde, man leder sammenbragte skoler på, betyder for kvaliteten af undervisning. Vi vil kikke efter, om der er nogle udenlandske erfaringer, som kan belyse det spørgsmålet", siger Jørgen Søndergaard.

DLF er godt tilfreds med den drejning forløbet har taget.

"Vi er glade for, at lovforslaget nu ikke bliver fremsat, og vi er tilfredse med, at Skolerådet går ind i sagen. Det lader til, at der er andre end DLF, som nu tænker over: Hvad er det egentlig for en form for ledelse af skolen, vi vil have - koncernledelse eller demokratisk ledelse", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk i DLF, Dorte Lange.