Konsulenter får penge tilbage

Det er ikke altid let at få pengene til at slå til som pensionist, og så er det jo herligt med et klækkeligt kontant tilskud. Det kan fem pensionerede skolekonsulenter fra Roskilde og to, der stadig er i arbejde, se frem til, efter at de forleden vandt en sag i Østre Landsret og endelig fik ret i, at de helt tilbage i perioden fra 1988 til 1992 fik for lidt i løn. Over en halv million kroner skal kommunen af med i efterbetaling, og samtidig lykkedes det de syv skolekonsulenter og deres fagforening at få rettens ord for, at det ikke er en lønmodtagers ansvar at sikre, at tallene på lønsedlen er korrekte.

38.212 kroner og 48 øre plus procesrente og renters rente er endelig på vej til Karin Tingleff Nielsen, der fortsat sidder i sin stilling som specialklassekonsulent på Pædagogisk-Psykologisk Center i Roskilde. Hun er ikke begyndt at overveje, hvad pengene skal bruges til:

- Det har jeg ikke nået at spekulere på endnu, for jeg havde slået det ud af hovedet. Da vi tabte i byretten, regnede jeg med, at det var det. Så det er en stor overraskelse, og jeg synes, DLF har gjort et stort stykke arbejde - de seneste år. I begyndelsen var der nogle af mine kolleger, der kæmpede meget for at fåørenlyd, fortæller Karin Nielsen.

Børnetal lå over 9.000

I 1988 kom der ny klassificeringsaftale for skolekonsulenter. Samtlige konsulenter uanset område skulle aflønnes efter kommunens antal af skolebørn og førskolebørn. De syv Roskilde-konsulenter gjorde sig ikke nogen særlige tanker i den anledning, men gik ud fra, at de fik den løn, de havde krav på. Det var først, da Ebba Dalgaard Jensen i 1993 på et amtsligt netværksmøde kom til at snakke løn med sine kolleger fra Køge, at hun blev opmærksom på, at hun blev aflønnet, som om børnetallet lå mellem 3.000 og 9.000, og på det tidspunkt havde børnetallet passeret 9.000 i Roskilde. Konsulenterne gik til den daværende skoledirektør, som havde svært ved at fremskaffe de rette tal tilbage i tiden. Der var enighed om, at børnetallet i 1987 og i 1993 var over 9.000, men i den mellemliggende periode mente skoledirektøren, at tallet var under 9.000. En gruppe af konsulenterne holdt fast, var på biblioteket, søgte i folkeregistre og fik til sidst nogle elevtal fra skoleinspektørerne og viceskoledirektør Eigil Sørensen, som viste, at børnetallet i perioden fra 1988 til 1992 lå lige over skillelinjen på de 9.000.

I slutningen af 1996 skrev konsulenterne til hovedstyrelsen i DLF, og i 1997 stævnede foreningen så Roskilde Kommune. Men i byretten mente dommeren, at det var op til skolekonsulenterne at bevise, at børnetallet vitterlig havde været over 9.000, og at de og foreningen burde have reageret langt tidligere.

- Vi kunne ikke leve med en dom, der siger, at det er de ansattes ansvar at holde øje med lønnen - og at sagen blev forældet kunne man jo heller ikke gøre noget ved, når de ansatte var uvidende om, at deres løn var forkert, siger konsulent i Lærerforeningens faglige kontor Troels Østergaard, som nu glæder sig over, at der ligger en landsretsdom for, at det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte får den korrekte løn.

I Roskilde Kommune skal man nu i gang med et meget indviklet regnestykke. Hver enkelt skolekonsulent fik et par hundrede kroner for lidt i løn måned efter måned, og det er de par hundrede kroner, renter og renters rente skal beregnes af tilbage til den måned, hvor pengene skulle være faldet:

- Pengene kommer, men du må nøjes med standardsvaret 'hurtigst muligt', siger skolechef Johan Svendsen, der har arvet sagen fra forgængeren. Han har ikke mange kommentarer til dommen:

- Den virker rimeligt klar, lige så klar som den første, der kom. Nu er det så min opgave at forklare politikerne, at pengene skal betales.

- Det er klart, at det er en arbejdsgivers ansvar, at lønnen er rigtig, men jeg synes ikke, det friholder arbejdstageren for ansvar for at kende baggrunden for sin løn, siger Johan Svendsen.

Det er ikke en lønmodtagers ansvar at sikre, at tallene på lønsedlen er korrekte