Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Konservative vil flytte læreruddannelse til universiteterne

Når danske børn går fra 4. til 5. klasse, skal de ikke længere undervises af en seminarieuddannet lærer. Fra 5. klasse skal universitetsuddannede akademikere tage over, foreslår De Konservative før forhandlingerne om en ny læreruddannelse.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
13. august 2004, kl. 11:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Et misforstået ønske om en højere faglighed, en hovedløs akademisering, der ingen sammenhæng har til de didaktiske overvejelser der ligger til grund for den professionelle lærer eller den hverdag der er i den danske folkeskole", lyder reaktionen fra formanden for de studerende ved landets lærerseminarier, Laust Johan Westtoft.

Jyllands-Posten

Det er uddannelsesordfører Helle Sjelle fra De Konservative, der i Jyllands-Posten i dag løfter sløret for partiets læreruddannelsesudspil, som er inspireret af Finland:

"Hos de mindre elever har læreren en mere pædagogisk rolle end i de ældre klasser, hvor universitetsuddannede lærere vil give et fagligt løft. Det vil samtidig skabe større respekt om lærergerningen", siger Helle Sjelle til avisen og får opbakning af professor i specialpædagogik Niels Egelund, som dog understreger, at den finske læreruddannelse på universiteterne er rettet mod undervisning og rummer både didaktik, pædagogik, psykologi og praktik.

Men de lærerstuderende vender sig skarpt imod, at der skal være to forskellige uddannelser til at undervise i folkeskolen:

"En opdeling af læreruddannelsen vil være direkte årsag til en uforsvarlig pædagogisk opdeling af den faglige, sociale og dannelsesmæssige hverdag i folkeskolen", advarer Laust Westtoft.

"Forslaget fra De Konservative vil rive folkeskolens grundlag omkring fokus på den enkelte elevs alsidige personlige udvikling fra hinanden, ved at lave et markant skift midt i grundskoleforløbet. Dannelsesperspektivet i det samlede skoleforløb forsvinder, hvilket vil medføre en degradering af folkeskolens helhed med den faglige-, sociale- og demokratiske dannelse for den enkelte elev".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konservative vil flytte læreruddannelse til universiteterne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS