Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kongressen: Alle elever har ret til ordentlig undervisning

Folkeskolen er for alle, fastslår Danmarks Lærerforenings kongres i en resolution. Men der skal så også være de rigtige undervisningstilbud til de elever, der har særlige behov.

John Villy Olsen
Start debatten
26. september 2008, kl. 17:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En af de store debatter på kongressen handlede om rummelighed, og kongressen vedtog en resolution, der påpeger, at for eksempel en enkel vanskelig elev kan ødelægge undervisningen for klassekammeraterne. Det er afgørende for undervisningsmiljøet og elevernes faglige udbytte, at denne elev får en særlig støtte, sådan som folkeskoleloven også foreskriver, mente kongressen.

Alle artikler/netnyheder fra kongressen 2008

Resolution om ret til specialundervisning

Kongressen opstillede derfor en række krav, der kan sikre, at alle elever får ordentlig undervisning. For eksempel må der efter kongressens mening højst gå to måneder fra en elev er blevet henvist fra PPR, til eleven får sit særlige undervisningstilbud. Og eleverne har eksempelvis også krav på to-lærerordninger og holddannelse, hvis behovet er der.

Enighed om politikken

Debattørerne på kongressen var enige om, at alle elever til enhver tid har "ret til den rette undervisning", som det hedder i resolutionen. Og debattørerne var også enige om, at kommunerne ikke altid lever op til deres lovmæssige forpligtelse til at give de rigtige undervisningstilbud.

Tværtimod bliver der skåret kraftigt i de kommunale budgetter mange steder, og det går tit ud over de særlige tilbud til de svageste elever, sagde for eksempel Grethe Funch, kreds 51, Odsherreds Lærerkreds og Bjørn Hansen fra hovedstyrelsen.

Niels Munkholm fra hovedstyrelsen mente, at begrebet rummelighed nogle gange bliver brugt som eufemisme for besparelser.

"Rummelighed og inklusion reduceret til ideologi og økonomi er en systemfejl, som selv den bedste lærer ikke kan overvinde", sagde han.

Uenighed om kommunikationsstrategien

Men der var en uenighed. Inge Thomsen, kreds 11, Københavns Lærerforening, fremlagde et ændringsforslag til hovedstyrelsens forslag, der påpegede, at støttekrævende elever, der ikke får tilstrækkelig støtte belaster lærernes psykiske arbejdsmiljø.

Hovedbestyrelsens forslag handlede udelukkende om elevernes krav og deres "ret til rette undervisningstilbud", og formand Anders Bonde Christensen og formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Dorte Lange argumenterede for, at der i offentligheden er mere lydhørhed for, at lærerne kæmper for eleverne end for sig selv.

De understregede, at hovedstyrelsen selvfølgelig mener, at DLF og kredsede skal forsætte deres arbejde med at forbedre lærernes arbejdsmiljø.

"Men det er ikke det signal, vi skal sende fra denne kongres. Det er noget, der skal foregår - og allerede foregår - i dagligdagen i kredsene og i hovedstyrelsen. Hovedstyrelsen nedsatte et ad hoc-udvalg i maj, som skal opsamle de erfaringer og den viden, der er i kredsene og andre steder om, hvordan lærernes arbejdsmiljø kan forbedres. Det vil I hører mere om i november, når udvalget er færdigt med sit arbejde", sagde Dorte Lange.

Men Inge Thomsen ville ikke trække sit forslag, og hun blev støttet af Helle Frederiksen, kreds 22, Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening og Birgit Hvitnov, kreds 88, Slagelse Lærerkreds.

Det endte med, at hovedstyrelsen skrev følgende sætning ind i deres resolutionsforslag: "Manglende mulighed for at give eleverne den rette undervisning er endvidere en stor belastning for lærernes arbejdsmiljø".

Dermed var Inge Thomsen tilfreds, og hun trak sit forslag, hvorefter kongressen vedtog det endelige resolutionsforslag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kongressen: Alle elever har ret til ordentlig undervisning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS