Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Konference sætter fokus på ordblindhed og læsevanskeligheder

Trods et massivt fokus på læsning oplever mange mennesker stadig læsevanskeligheder i deres hverdag. Samtidig kommer der ny viden til. Til august sætter konferencen Ord09 fokus på ordblindhed og andre områder, der kan bremse funktionel læsning.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
20. februar 2009, kl. 11:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Konferencen opdaterer blandt andre lærere, læsevejledere og læsekonsulenter i folkeskolen i international forskning og praksis om læsevanskeligheder og ordblindhed blandt børn, unge og voksne.

Ord09

I det indledende oplæg giver Mats Myrberg, professor i specialundervisning på Stockholm Universitet, et overblik over, hvor langt forskningen er kommet i forhold til læsevanskeligheder og ordblindhed. Mats Myrberg er

er vicepræsident for den svenske Ordblindhed Association og har i udstrakt grad arbejdet med læsning og aflæsning handicap.

Gunnel Ingesson fortæller som specialist i neuropsykologi og lektor på psykologiuddannelsen på universitetet i Lund om de sociale og følelsesmæssige konsekvenser af langvarige læsevanskeligheder, og professor Rebecca Treiman fra Washington University giver et nørdet indblik i stavning. Hun er tidligere redaktør af The Journal of Memory and Language.

I et afsluttende hovedoplæg forsikrer dr. Anne E. Cunningham fra University of California om, at læsning gør os klogere.

Workshopper om børn, unge og voksne

I alt byder Ord09 på syv plenumforedrag, 20 workshopper og fire symposier. Undervejs kan deltagerne udveksle erfaringer om lærerkvalifikationer og undervisning og rådgivning af mennesker med læsevanskeligheder og diskutere, hvordan uddannelsessystem og arbejdsmarked bør indrettes, så mennesker med læsevanskeligheder kan inkluderes og fastholdes.

Workshopperne drejer sig om børn, unge og voksne tager udgangspunkt i spørgsmål som:

- Hvordan kan tidlig indsats gøre en forskel, og hvem sørger for den?

- Hvordan ser den bedste kvalitet i specialundervisningen ud for børn, unge og voksne med læsevanskeligheder?

- Hvorfor, hvordan og hvornår skal it-hjælpemidlerne i brug?

- Hvordan kan man undervise i skrivning og stavning med og uden it?

- Hvad betyder inklusion i undervisning, uddannelse og arbejdsliv for mennesker med læsevanskeligheder?

- Hvad karakteriserer god vejledning og rådgivning?

- Hvad skal lærerstuderende, speciallærere, vejledere, socialrådgivere og arbejdsgivere vide om læsevanskeligheder og dysleksi?

En lang række organisationer står bag

Ord09 afholdes den 19. og 20. august i København og bliver til i et samarbejde mellem Dansk Videnscenter for Ordblindhed, fagforeningen 3F, Hjælpemiddelinstituttet, Hovedstadens Ordblindeskole, Nationalt Videncenter for Læsning, Ordblindeinstituttet,

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Ordblindeefterskolernes Netværksbestyrelse, Uddannelsesforbundet og Undervisningsministeriet.

Se det fulde program via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konference sætter fokus på ordblindhed og læsevanskeligheder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS