Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Konen med æggene / Skruen er løs / Malermester Klat

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I 1984 udsendte Mallings Forlag H.C. Andersens 'Konen med æggene' med Jan Mogensens fremragende illustrationer, der i et surrealistisk billedsprog fortolkede Andersens underfundige vers, så selv mindre børn kunne indse moralen: at grådighed ægger forfaldet.

Kunstbegrebet bestod enkelt og genialt i at placere den ægindsamlende kones dagdrømme på hendes hoved, at vise, hvad hun havde hatten fuld af.

Med billedlogisk konsekvens tiltede billedet, da hun skulle bære sin firelængede gård med marker, dyr og mand i folkedragt.

Den perle af en billedbog er nu genudsendt af Carlsen Forlag - til mulig glæde for alle aldre i skolen.

Mens alt er gået i æggekage for konen, har Jan Mogensen fortsat svunget tegnegrejet, nu senest i 'Skruen er løs' og i 'Malermester Klat'.

Skruehistorien er et tingseventyr, hvor hr. Hammer lever harmonisk med Lille Blå Søm, som han dagligt lufter - ført i snor, som man skal. Men en løsgående skrue får blåsømmet til at rive sig løs. Og som søm, så hammer. Han jagter blindt sømmet, og hele værktøjsidyllen hamres til kaos. En pudsig, men noget uforløst historie, som både i billeder og tekst spænder fra de helt geniale til de dybt forudsigelige momenter.

Så er der mere vanvittig konsekvens i 'Malermester Klat'-bogen.

Klat køber en stol, som han vil male rød. Der kommer en klat maling på gulvet, men pyt. Så maler han bare gulvet, og der kommer en klat på væggen. Og så videre, og så videre.

Til sidst er markerne, træerne og vejene røde. Og solnedgangen fuldender værket: Alt er rødt i rødt.

Bogen er så absurd i sin gentagelse, at den fremkalder smil og grin og latter blandt indskolingsbørn.

Så selv om der ikke er gevind hver gang, viser Jan Mogensen, at han stadig er på klat med den billedlogik, han gav os syner med i 'Konen med æggene'.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konen med æggene / Skruen er løs / Malermester Klat

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS