Kompetence

- et nyt syn på børns udvikling

104 sider, 158 kroner

Børn & Unge

Forfatteren stiller sig den opgave at skitsere, hvordan man kan inddrage tilknytnings- og kompetenceteori i den pædagogiske praksis, især i forhold til de børn, vi vurderer som værende i en risikogruppe. Både det pædagogiske arbejde i småbarnsalderen og undervisningsarbejdet i skolealderen behandles, dog med vægten på det pædagogiske arbejde og pædagogens kompetencer.

Bogen tager fat fra start med det spæde barns medfødte parathed og kompetencer for at gribe aktivt fat i sine nære voksne og opnå en sikker tilknytning. Der sættes af fra Daniel Sterns teorier om selvet, følelsesmæssig afstemning og dannelse af de indre repræsentationer for erfaringer om og i verden. Småbarnsalderen behandles med anknytning til undersøgelser af, om det er godt, at børn er så meget i daginstitutionspasning fra tidlig alder. Der peges på de velkendte undersøgelser (af den svenske forsker Bengt-Erik Andersson og hos Rudolph Schaffer), der påviser, at det giver gevinst uden omkostninger at begynde tidligt og være meget i daginstitution - ikke mindst for børn, der har en svag familiebaggrund. Det holder knap. Det er antagelsen om, at man samfundsmæssigt kan kompensere for familiesvigt med vuggestue/børnehave, men andre undersøgelser (blandt andet af den norske forsker Ellen Hartmann) påviser, at vuggestuer/børnehaver kun er en gevinst, hvis barnet kommer fra et hjem, hvor moderens omsorg har høj kvalitet. Den viden synes jeg mangler i bogen, fordi det understreger, at daginstitutioner mere dur til supplement end som kompensation. Ellers er bogen oftest rimeligt diskuterende, selv om den mest er beskrivende.

Forskningen i de sidste 20-25 år viser os meget om spædbarnskompetence, men det er spørgsmålet, om man, som en række psykologer og opdragelsesdebattører gør det, kan tage en lang lineal og trække en linie frem gennem småbarnsalderen helt ind i skolealderen med kompetencebørn, hvor vi ikke har et tilsvarende forskningsunderlag.

I bogen gemmer sig et meget spændende opspil om praksis med børn om filosofi, psykologi, livstemaer og børns forestillinger om det fantastiske, mytiske og eventyrlige. Det er faktisk det bedste af det hele: generel kompetenceudvikling. Det er endda skitseret til at gå i gang, og forfatteren har skrevet flere bøger netop herom.

Mogens Hansen