Kommunerne vidste at den nye uddannelse for unge var på vej

I 2003 evaluerede Danmarks Evalueringsinstitut loven om kompenserende specialundervisning for voksne. Den nye treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er en direkte udløber af den evaluering, fortalte kontorchef Finn Christensen fra kontor for specialundervisning i Undervisningsministeriet, da DLF's og Danske Handicaporganisationer i sidste uge satte fokus på uddannelsen med en konference i Middelfart.

"Evalueringsinstituttet kom med en meget klar udmelding om, at borgerne ikke havde lige adgang til den samme service. Lovgivningen gjaldt i alle amter, men de udmøntede den vidt forskelligt, så det var ikke til at få øje på borgernes retskrav", fortalte Finn Christensen.

Ikrafttrædelsesdatoen har ligget fast i to år

Samtidig anbefalede Amtsrådsforeningen, at der blev skabt en egentlig ungdomsuddannelse for alle med særlige behov.

"Inden amterne blev lukket ned, blev der peget på, at der skulle ske noget. Det skridt kom i 2005, da Dansk Folkeparti fremsatte et beslutningsforslag om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Forslaget blev vedtaget med alle stemmer og betød, at regeringen hurtigst muligt skulle fremsætte et lovforslag. Det blev samtidig vedtaget, at uddannelsen skulle være treårig, at den skulle bygge på den model, man havde i Fyns Amt, og at loven skulle træde i kraft i 2007", sagde Finn Christensen.

Det kom bag på kommunerne, at de kun fik fra 6. juni til 1. august til at implementere loven, sagde borgmester Tove Larsen (S), formand for KL's social- og sundhedsudvalg, på konferencen.

"Og det i en sommerferie", tilføjede hun.

Men kommunerne har altså vidst, at uddannelsen var på vej siden 2005, pointerede Finn Christensen.

"Vi havde gerne set, at loven var blevet vedtaget tidligere i forløbet, men det var besluttet længe inden, at den skulle træde i kraft i 2007. Hertil kommer, at uddannelsen retter sig mod unge, som i forvejen har haft kommunernes opmærksomhed. I mange tilfælde har de været henvist til specialundervisning, opholdssteder og revalidering", sagde kontorchefen.

Usikkerhed om antallet af elever

Der har været megen debat om økonomien i uddannelsen, men også om hvor mange elever der er til den.

"Vi kender ikke antallet, men på baggrund af tal fra amternes tal skønner vi, at der vil være cirka 1.360 elever pr årgang. Nogle siger, der vil være langt flere, helt op til dobbelt så mange. Derfor er vi spændte på, hvor mange vi kommer op på i alt", sagde Finn Christensen.

Sandy Brinck, politisk konsulent i Landsforeningen Lev, ville gerne vide, om det er undervisningsminister Bertel Haarders intention, at antallet af elever ikke må blive for stort.

Det afviste Finn Christensen.

"Der er ikke udtrykt en begrænsning, men det må ikke være for nemt at komme på uddannelsen. Derfor skal der ligge en solid vurdering af den unges forudsætninger og udviklingsmuligheder til grund. Vi ønsker ikke at presse antallet ned, men så mange som muligt skal tage en ordinær ungdomsuddannelse, hvor mulighederne for at få støtte også er blevet bedre. Men de, der ikke kan det, bliver ligestillet med andre unge med denne lov", sagde Finn Christensen.