Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kommunerne står i kø for at øge lærernes undervisningstid

I et 'inspirationskatalog', der giver inspiration til effektivisering, står det klart, at mere undervisningstid og skolelukninger er mange kommuners måde at frigøre resurser på skoleområdet.

Esben Christensen
Start debatten
25. marts 2011, kl. 07:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (Krevi) har indsamlet 7.200 spareforslag fra 73 kommuner. Disse forslag er skrevet sammen til 581 konkrete effektiviseringsideer. En række af ideerne gælder folkeskolen - som ifølge KL står for 20 procent af kommunernes serviceudgifter.

Se Inspirationskataloget her

Langt de fleste ideer til effektivisering er bare noget, der bliver arbejdet med i den enkelte kommune. Men der er to temaer, som en lang række kommuner arbejder med:

Skolelukninger og øget undervisningstid for lærerne. Og undervisningstiden handler om at få flest mulig timer ud af arbejdstidsaftalen.

Kredsene skal gå ind i arbejdet

Hele 13 kommuner arbejder med forslag om:

"At arbejdstidsaftalen mellem kommunen og lærerkredsen opsiges med henblik på at genforhandle en lavere omregningsfaktor. Det vil betyde, at lærernes undervisningstimer kan forøges og, at der tildeles færre timer til 'opgaver i tilknytning til undervisningen'"

En idé, langt de fleste kredse sikkert har opdaget, at kommunerne har fået.

"Kommunerne mangler penge og skal effektivisere, og det er fair nok. Vi siger til kredsene, at de skal gå ind i det her arbejde og sikre en ordentlig aftale, så der ikke bare bliver kørt med en grønthøster", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF's overenskomstudvalg.

Skal ikke jordes

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at det indenfor den gældende arbejdstidsaftale er muligt at skrue op for lærernes timetal. Men citronen kan også blive presset for hårdt.

"Vi skal passe på, at vi ikke jorder arbejdstidsaftalen. Den giver mulighed for på en fleksibel måde, at løse skolens udfordringer på en effektiv måde", siger Gordon Ørskov Madsen.

Se Krevis inspirationskatalog i linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommunerne står i kø for at øge lærernes undervisningstid

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS