Kommunerne skal være med til at sikre sund sportsmad

"En del idrætsanlæg holder sig tilbage, fordi man er bange for at miste indtægter, og fordi der skal investeres i nye køkkenfaciliteter. Skal de med på den sunde bølge, forudsætter det, at de lokale idrætsforeninger og kommunen har en klar holdning på området, og at sidstnævnte er parate til at støtte økonomisk", siger Børge Koch.

Han er leder af Kosmos, det nationale videnscenter for sundhed, kost og motion tilknyttet UC Syd.

Ok til sunde produkter

"Der er ingen grund til at frygte, at omlægning til sund mad fører til tab af indtægter", siger centerlederen. "Erfaringen fra en række idrætsanlæg, blandt andre Grænsehallerne i Krusaa, er, at brugerne gerne vil have de sunde produkter. Det gælder bare om at lægge helt om. Kan man både købe den traditionelle, usunde mad og nye sunde produkter, bliver de sidste ikke solgt", siger Børge Koch.

Det økonomiske spiller en rolle, fordi der som regel skal investeres i nyt køkkenudstyr til at tilberede den sunde mad.

"Kan idrætsanlægget eller forpagteren ikke løfte de udgifter, bør kommunen hjælpe. De sundhedsmæssige fordele er så store, at det er en naturlig opgave at påtage sig for det offentlige", siger Børge Koch.

Psykologi spiller ind

Idræts- og motionsverdenen har været lidt langsom til at opgive pølser og ketchup. Det hænger ifølge Kosmos-lederen sammen med brugernes psykologi.

"Har man spillet badminton eller håndbold en time, så synes mange, at der ikke grund til at overveje, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Derfor skal de sunde produkter introduceres ordentligt. For eksempel ved at tænke over, hvordan maden bruges."

Det gælder om at beholde mad, der kan deles og spises af flere. Det kan være poser med små gulerødder, eller det kan være sunde pommes frites.

Det sidste er kartoffelstrimler, der er bagt i ovn i stedet for at være dyppet i olie.

Man kan også gøre brugerne positive overfor de sunde produkter ved at involvere dem i, hvad der kommer på menukortet.