Kommunerne ødelægger arbejdet i de regionale udviklingsråd

De regionale udviklingsråd var et afgørende element i kommunalreformen. De skulle skabe gennemsigtighed i udviklingen på vigtige områder for borgerne, blandt andet specialundervisning. Kommunerne skulle tilvejebringe et grundlag for overblik og repræsentanter for brugerne skulle indgå i processen.

Men udviklingsrådene er langsomt, men sikkert ved at blive tømt for reelt indhold, mener brugerorganisationerne. Kommunerne flytter al koordinering til Kommunekontaktrådet (KKR), der ligger helt og aldeles i kommunernes eget regi, og borgere og brugere inddrages ikke længere.

Nu kræver organisationerne forbedrede vilkår i udviklingsrådene. De vil ikke længere acceptere, at grundlaget for at følge kommunalreformens konsekvenser på det sociale område og vedrørende specialundervisningen smuldrer, skriver de til velfærdsminister Karen Jespersen (V), undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Folketingets uddannelsesudvalg, socialudvalg og kommunaludvalg.

Mangelfulde oplysninger om specialundervisning

"Problemerne er i korthed, at kommunerne nedprioriterer arbejdet i de regionale udviklingsråd til fordel for deres eget planlægningssystem i KKR-regi. Men det er et lukket system, hvor brugerrepræsentanter ikke er involveret. Den manglende interesse giver sig også udslag i ringe fremmøde til mange af udviklingsrådenes møder, der ikke altid er beslutningsdygtige", skriver blandt andre Danske Handicaporganisationer og Skole og Samfund til ministre og Folketing.

De peger på, at informations- og analysesystemet CIAS fungerer under al kritik, primært fordi kommunerne ikke konsekvent indberetter. De statistiske informationer om udviklingen i 2007 kan derfor reelt ikke anvendes til at vurdere udviklingen i det første år med kommunalreformen. Dertil kommer, at specialundervisningen ikke indgår i det statistiske analysesystem.

"Kommunernes specialundervisning skulle følges blandt andet gennem oplysninger fra kvalitetsrapporterne for folkeskolen, som alle kommuner skal udarbejde. Imidlertid er oplysningerne - særligt oplysningerne om specialundervisningen - mangelfuldt og sporadisk opgivet. Årsrapporten fra Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning giver kun et billede af, hvordan det ser ud, når sager går i hårdknude i familier, hvor forældrene har resurser til at klage", hedder det i brevet.

Analysesystem skal også omfatte specialundervisning

Brugerorganisationerne kræver:

- At der skabes ét planlægnings- og overvågningssystem med reel mulighed for åbenhed og gennemsigtighed frem for flere parallelle planlægningssystemer.

- Arbejdsdygtige udviklingsråd, det vil sige mindre råd, hvor kommunerne for eksempel indbyrdes lader sig repræsentere af hinanden, gerne via udpegning gennem KKR.

- Et pålideligt informations- og analysesystem, der også omfatter specialundervisningen.

- Kvalitet i redegørelserne, herunder revidering og kvalificering af de anvendte spørgeskemaer til kommunerne.

- Bedre forberedelse af udviklingsrådenes møder, så materialet kan præsenteres i mere overskuelig og klar form for brugerrepræsentanterne.

- Støtte til brugerorganisationerne i deres forberedelse til møderne. Gerne i en form, som organisationerne kan udnytte i fællesskab.

- Udmeldingen fra alle relevante ministerier af centrale temaer for rådenes arbejde og debatter.

- Økonomiske midler til, at udviklingsrådene selv kan beslutte at iværksætte undersøgelser, herunder kvalitative brugerundersøgelser.