Kommunerne bør støtte meritlærerne

Kommunerne bør være med til at sikre, at de studerende på meritlæreruddannelsen overlever økonomisk. Uden støtte kan det nemlig blive svært for dem at gennemføre studiet.

Det mener formanden for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Bjørn Dahl.

'Meritlæreruddannelsen er ikke SU-berettiget (Statens Uddannelsesstøtte), og da de studerende er voksne, kan det blive svært at klare dagen og vejen uden offentlig støtte. Dertil kommer, at uddannelsen koster penge. Skal meritlæreruddannelsen blive en succes, bør kommunerne derfor finde pungen frem', siger han.

1.249 har søgt om at komme ind på uddannelsen. Det er langt flere end ventet, men Bjørn Dahl mener ikke, at det er udtryk for, at tilstrømningen af studerende også i de kommende år vil være stor.

'Det kan man først vurdere, når man ved, hvor mange der gennemfører. Det hænger sammen med, om de får ordentlige økonomiske forhold', siger udvalgsformanden.

Bjørn Dahl har ikke et præcist bud på, hvordan kommunerne skal støtte, men i betragtning af hvor mange penge de bruger til revalidering og andre former for hjælp, bør det kunne lade sig gøre.

Mange meritlærere, tak

Kommunerne er stærkt interesserede i, at mange tager den nye uddannelse, fordi de på den måde kan undgå at ansætte uuddannet arbejdskraft. Behovet er ikke dækket med en stor tilstrømning et enkelt år.

'Roskilde, hvor jeg er borgmester, ligger ikke i et særligt udsat område', siger Bjørn Dahl. 'Alligevel kommer vi til at mangle mange nye lærere i de kommende år. Derfor håber jeg, at tilstrømningen til meritlæreruddannelsen vil fortsætte'.

Formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg, Hjørring Seminarium, tvivler på, at ansøgertallet vil være lige så stort næste år.

'Man skal tage tilslutningen med et gran salt. Måske er der tale om et engangsfænomen, et udtryk for at der har været et opsamlet behov. Der er i alt fald færre tilmeldinger på de seminarier, der i forvejen har et tilbud til for eksempel arbejdsløse', siger han.

Af de 1.249, der har søgt om optagelse, har 348 en kandidatuddannelse, 248 har en pædagoguddannelse, og 653 søger om at blive optaget på dispensation.

Der er flest tilmeldinger fra ansøgere med en kandidatuddannelse i universitetsbyerne, mens antallet af ansøgere, der søger om dispensation, er størst i landområderne. Hjørring Seminarium har således fået 64 ansøgninger om dispensation ud af 93. Ansøgerne er fordelt, så uddannelsen formentlig bliver oprettet på alle 18 lærerseminarier.

Jan Kaare er freelancejournalist