Kommuner vil spare 450 millioner på skolen i år

Tilsammen står effektiv indkøbspolitik og lavere sygefravær for halvdelen af effektiviseringerne i skolen.

Derudover skal en øget digitalisering og nogle såkaldte strukturtilpasninger også frigøre penge i kommunerne.

Større og færre skoler

Større skoler med flere elever i klasserne er et område, som mange kommuner hælder mod. En tredjedel af de kommuner, der forventer at effektivisere på skoleområdet i år, vil gøre det gennem de stordriftsfordele, kommunerne regner med at opnå ved at slå skoler sammen.

Stor forskel på hvor godt fusions-skoler fungerer

Store skoler indkøber mere og opnår besparelser derigennem. Desuden kan de håndtere flere elever i klasserne, lyder ræsonnementet i den såkaldte FLIS-metode, som KL henviser til i rapporten. Ifølge FLIS kan en skole med færre end 300 elever have cirka 19,6 elever i hver klasse, mens en skole med flere end 650 elever kan have 22 elever per klasse.

"Flere undersøgelser (peger, red.) i retning af, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte. Forskning viser også, at store skoler kan opnå bedre linjefagsdækning, et stærkt fagligt arbejdsmiljø, og at de er bedre til at inkludere elever med særlige behov", står der i KL-rapporten.

Færre klubber og mere digitalisering

Mange kommuner forventer også at spare penge til klubber, som færre elever benytter sig af efter den længere skoledag er indført.

Derudover skal skolerne bruge færre analoge læringsmaterialer og erstatte dem med digitale. Langt de fleste af kommunerne forventer, at digitale læremidler øger kvaliteten af undervisningen, mens over halvdelen vurderer, at investeringen i digitale læremidler vil give et "øget økonomisk råderum", skriver KL i rapporten.

Rapport: Ingen gevinst af digitale læremidler, før teknikken er på plads

Tilfreds KL-formand

KL-formand Martin Damm kalder effektiviseringer for "en del af kommunalpolitikernes dna" og siger, at kommunerne er i gang med at tilpasse sig en tid med færre elever. KL forventer, der i 2020 er fire procent færre 6-16-årige.

"Kommunerne fortsætter med at tilpasse strukturen inden for børnepasning og folkeskolen til det faldende børnetal og samler samtidig børnene på større institutioner og skoler. Det giver mulighed for at opnå bedre faglige resultater og samtidig udnytte kapaciteten og indhøste stordriftsfordele," siger Martin Damm til kl.dk.

Find link til KL-rapporten til højre for artiklen.