Der deltager 30-40 økonomi- og fagkonsulenter i hver af de tre temadage, hvoraf den første foregår i Viborg i dag. I næste uge følger én i Fredericia og ugen efter igen i Roskilde. Alle tre steder skal deltagerne høre om, hvilke informationer kommunen skal have for at kunne bedrive god styring, hvordan de kan bruge budgettet som aktivt styringsredskab og om økonomistyring in action. Det sidste handler blandt andet om, hvordan der kan indgå økonomiske hensyn i visitationen.
"Udgifterne til specialundervisning er i gennemsnit steget med en kvart milliard kroner om året siden 1995. I de seneste år er stigningen vokset til en halv milliard kroner om året. Det kan ikke være rigtigt, at et område stiger så meget i forhold til budgettet. Derfor ser vi på, hvordan kommunerne styrer økonomien bedst muligt", fortæller konsulent Søren Hemmingsen fra KL's økonomiske sekretariat.
Eleven står centralt
Der er ikke én måde at styre resurserne til specialundervisning på, understreger Søren Hemmingsen.
"På temadagene fortæller vi om den erfaring og de gode ideer, vi har samlet ind, blandt andet ved hjælp af spørgeskemaer til deltagerne. Samtidig lægger vi vægt på, at vi får en dialog med deltagerne om, hvordan de gør", siger han.
Økonomikonsulenterne får at vide, at kommunerne skal finde ud af, hvilket serviceniveau kommunerne vil tilbyde, og når de lægger budget, skal de afgøre, hvor mange penge der skal lægges centralt og decentralt. Og så skal de holde øje med, at budgettet ikke skrider.
"Jo mere præcist politikerne lægger serviceniveauet, jo bedre mulighed er der for at styre budgettet. Men eleven står centralt, for han skal have et tilbud efter sit behov", siger Søren Hemmingsen.
Råd til mere fleksibel normalundervisning
KL har aftalt med regeringen, at loven skal ændres, så specialundervisning kun dækker over undervisning i specialklasser og specialskoler samt undervisning med støtte i minimum 12 timer om ugen.
Det vil give kommunerne mulighed for at bruge de penge, der i dag går til specialundervisning på færre end 12 timer, mere fleksibelt til for eksempel støtteforanstaltninger i normalundervisningen, mener Søren Hemmingsen.
"Det er ikke nødvendigvis det dyreste tilbud, der er det bedste. Hvis vi kan inkludere flere elever, vil det være en fordel for den enkelte på sigt. Men der vil altid være nogle, der har bedst af at få et udvidet tilbud, så det handler ikke om at skære al specialundervisning væk".
Tiden inde til temadagene
KL afholdt også temadage om de stigende udgifter til specialundervisning for syv-otte år siden. Siden har kommunerne med strukturreformen i 2007 overtaget ansvaret for finansieringen af al specialundervisning.
"Med kommunernes overtagelse af området har de hver især brugt tid på at tilpasse den nye struktur. Samlet set er udgifterne til specialundervisning steget kraftigt. Derfor er tiden inde til, at vi igen afholder temadage om, hvordan kommunerne får styr på specialundervisningsområdet", siger Søren Hemmingsen.
KL har i det hele taget fokus på økonomien. Andre temadage handler om at få styr på resurserne til ældre, børn og unge, handicappede og psykiatri og i 2011 også beskæftigelsesområdet. Også på Kommunaløkonomisk Forum i begyndelsen af det nye år sætter KL fokus på økonomien i specialundervisning. Der sker i et debatmøde med titel "Fra eksklusion til inklusion i specialundervisningen - økonomistyringen gør en stor forskel".
Kommuner vil have styr på udgifterne til specialundervisning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.