Kommuner skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Det understreger Ombudsmanden, efter at en journalist har klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt.
”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager. Kommunerne skal derfor offentliggøre det vederlag, som et medlem af kommunalbestyrelsen reelt har oppebåret og modtaget”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Ombudsmanden.dk: "Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer"
Kommuner skal offentliggøre, hvad byrådsmedlemmer tjener
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.