"Vi har set flere kommuner, der flittigt har anvist egne institutioner og skoler til opsætning af nye mobilmaster, så udbygningen på disse steder er ikke noget, vi fra industrien har fundet på", siger Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark, til Berlingske Tidende.
I Hillerød Kommune er det besluttet at sætte en mobilmast op nær en skole, en børnehave og en vuggestue. Men den meget fokus på, at strålerne fra masterne måske er sundhedsskadelige, har gjort borgerne utrygge, og nu vil politikerne ændre beslutningen.
"Da et teleselskab rettede henvendelse for snart to år siden om den pågældende mast, sendte vi beslutningen i høring, uden at det gav reaktioner. Men nu revurderer vi planen", siger kommunaldirektør i Hillerød Kommune, Jesper Fisker, til Berlingske Tidende.
Kommuner: Sæt mobilmaster op ved vores skoler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.