"Så markante nedskæringer går ud over kvaliteten i undervisningen. Nedlæggelse af lærerstillinger i det omfang vil ramme eleverne, hvilket undersøgelsen jo også viser. Politikerne på Christiansborg har stillet store krav til folkeskolen. Derfor er det paradoksalt, at de økonomiske rammer, som de samme politikere nu giver kommunerne, gør det nærmest umuligt at leve op til kravene", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, der har undersøgt spareplanerne i de kommende kommuner.
Undersøgelsen omfatter 81 af de kommende 98 kommuner. I 46 kommuner har man planer om at nedlægge lærerstillinger, og i 39 af dem kan man sætte tal på, som tilsammen giver 767 færre stillinger næste år. Aalborg kommune lægger op til at spare 75, Silkeborg 80, Randers 52 og Syddjurs 40 stillinger. Kun i begrænset omfang skyldes besparelserne, at der nedlægges skoler eller er faldende elevtal.
"Danmark er et af verdens rigeste lande og privatforbruget eksploderer. Det kan da ikke være rigtigt, at regeringen samtidig tvinger kommunerne til at skære hårdt på den folkeskole, der skal danne grundlaget for fremtidens velfærdssamfund. Tager politikerne deres ansvar alvorligt, bør de genåbne den økonomiske aftale med kommunerne, så man i det mindste kan fastholde det nuværende serviceniveau til næste år", siger Anders Bondo Christensen.
Der er link til undersøgelsen til højre.
Kommunebudgetter: Over 700 lærere spares væk i Danmark
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.