Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kommune vil spare skoleledere væk

Vissenbjerg vil samle sine fem skoler under én central ledelse, men det er ulovligt

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. november 1998, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fire selvstændige landsbyskoler i en kommune med knap 6.200 indbyggere. Det er for dyrt, mener politikerne i Vissenbjerg. Men de vil gerne beholde de små skoler. Så for at spare penge vil de erstatte de fire skoleledere med afdelingsledere, som skal knyttes til den store byskole i Vissenbjerg.

Det må kommunen ikke for folkeskoleloven. Den siger, at kun skoler med elever på de tre-fire første klassetrin kan lægges ind under en anden ledelse. De fire små skoler i Vissenbjerg har elever til og med 6. klasse, og Undervisningsministeriet holder derfor fast i, at de skal være selvstændige.

Det forstår formanden for kulturudvalget i Vissenbjerg ikke.

- Vi må gerne bygge en afdeling ved siden af byskolen i Vissenbjerg, men loven forhindrer os i at oprette fire skoleafdelinger, som blot ligger nogle få kilometer fra den centrale skole. Det er vores sidste mulighed, hvis vi skal bevare de små skoler, for det er økonomisk uansvarligt at køre videre som nu, siger Niels Thomsen fra Venstre.

Ifølge nyhedsmagasinet Danske Kommuner er formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL, Else Købstrup fra Venstre, enig med fynboerne i, at ledelsen er for dyr på de små skoler. Derfor synes hun, det er rimeligt at se på loven igen.

Det er der ingen grund til, mener Karsten Holst, formand for organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Hvis en skole skal fungere godt, skal der være en kompetent ledelse til stede hver dag. Og det skal være en ledelse, som kan træffe beslutninger på egen hånd. Det nytter ikke, at skolen har en afdelingsleder, som først skal ringe et andet sted hen for at kunne besvare lærernes spørgsmål, siger Karsten Holst.

stan

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommune vil spare skoleledere væk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS