Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kommune tager krise på kommunikationscenter alvorligt

Et underskud på 8,2 millioner kroner på Kommunikationscentret i Hillerød får kommunen til at tvivle på, at centret kan fortsætte på forsvarlig vis under de nuværende økonomiske vilkår. Kommunen vil have evalueret den 100 procent takstfinansiering.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. november 2008, kl. 11:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi oplever en faldende efterspørgsel efter centrets ydelser. Overgangen til ren takstfinansiering giver centret store udfordringer. Centret er ikke i sikker drift, og det arbejder vi på, at det skal komme", siger Susanne Lorentzen, afdelingschef for voksen og handicapområdet i Hillerød Kommune.

Indtil strukturreformen hørte Kommunikationscentret under Frederiksborg Amt, men drives nu af Hillerød Kommune. Centret tilbyder specialundervisning og såvel specialpædagogisk som teknologisk bistand til børn, unge og voksne med specifikke funktionsevnenedsættelser inden for tale, høre og syn og til voksne med kognitive vanskeligheder.

Oplæg på vej til politikerne

Som følge at de store problemer med at få budgettet til at hænge sammen har ledelsen reduceret personalet med 26 procent på den takstfinansierede virksomhed. Det svarer til 13,5 fuldtidsstillinger.

"Vi er ved at lave et oplæg til politikerne om, hvordan vi kan sikre driften fremover. Her kan en eller anden form for samarbejde med de to andre kommunikationscentre fra Københavns Amt være en løsning, for de har også økonomiske problemer", siger Susanne Lorentzen.

De to andre THI Kompetencecenter med hovedsæde i Hellerup og Center for Syn og Kommunikation i Søborg.

De økonomiske problemer er opstået, siden kommunerne fra årsskiftet gik fra abonnementsfinansiering til takstfinansiering. Samtidig blev der indført en ny visitationsmodel. Før 1. januar 2008 var det Kommunikationscentret selv, der visiterede borgere til ydelserne. I 2008 løser kommuner selv opgaven.

De to ændringer har ført til en nedgang i antallet af brugere. Alene hos Kommunikationscentret i Hillerød er elevtallet faldet med 16 procent.

Kommunerne har fået et andet blik

Kommunerne skal melde deres behov for ydelser hos de tre centre ind til en rammeaftale for et år ad gangen. Men de holder ikke, hvad de lover.

Susanne Lorentzen vil dog ikke sige, at rammeaftalen ikke fungerer.

"Rammeaftalen er en fin hensigt, men kommunerne er pressede økonomisk, og takstfinansieringen har givet dem et andet blik på, om et tilbud fra Kommunikationscentret er det rigtige for borgeren på det givne tidspunkt", siger Susanne Lorentzen.

Byrådet i Hillerød har skrevet ind i sit budgetforlig for 2009, at Hillerød Kommune vil invitere de andre kommuner i Region Hovedstaden til forhandlinger om ændringer i takst- og visitationsmodellen. Ellers har Kommunikationscentret ikke mulighed for at fortsætte på en økonomisk og forsvarlig vis, vurderer social- og sundhedsudvalget.

Centret er ikke ved at lukke

Det kan ikke lade sig gøre at pålægge Kommunikationscentret yderligere besparelser, uden at det vil gå ud over specialiseringen og dermed centrets eksistensberettigelse, mener social- og sundhedsudvalget.

"Der er mange årsager til centrets økonomiske problemer. Derfor skal vi pege mange steder hen for at finde en løsning. Det arbejde vil fortsætte langt ind i 2009, men vi er ikke ved at lukke centret. Det er vores klare intention at drive det videre", siger Susanne Lorentzen.

Kommunikationscentret har en geografisk central beliggenhed i forhold til borgerne i den nordlige del af Region Hovedstaden, og ydelserne kendetegnes ved en meget høj grad af specialisering og faglig ekspertise. Men det kræver en tilstrækkelig volumen i opgavemængden at holde den ved lige.

"På sundhedsområdet taler man om sammenlægning af sygehuse og afdelinger for at samle specialiseringen få steder. Samme argumentation gælder også for Kommunikationscentret", hedder det i referatet fra mødet, hvor social- og sundhedsudvalget besluttede at iværksætte en udredning af , hvad der skal til, for at centret kan overleve.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommune tager krise på kommunikationscenter alvorligt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS