KOMMENTAR: Vi har en plan for sund mad til børnene

Halvdelen af børns dagskost spises i skolen og fritidsordningen. Børn spiser i et fællesskab, hvor maden har flere funktioner end blot at mætte, og det er vigtigt at tænke på, når man arbejder med skolemad. Vi skal give børnene en følelse af, at skolefrokosten betyder noget og ikke bare er noget, der skal overstås. Skolemåltidet skal være rammen om en god måde at være sammen på.

Først og fremmest skal børnene have lyst til maden, den skal være indbydende og passe til den situation, den spises i. Målet er, at børnene forbinder den sunde mad med hygge og samvær kombineret med gode smagsoplevelser.

"Rammerne for serveringen bidrager til børnenes almene dannelse, gennem demonstration af, at maden er noget, man er fælles om, og noget, der skal nydes i ro og orden i rare omgivelser", udtaler Marjaana Mannninen, rådgiver ved det finske undervisningsministerium.

Sund mad i skoler giver læring

Adgang til og fokus på sund mad i skolen er ikke bare et sundhedsspørgsmål, det er også et fællesskab og mulighed for at give børnene læring om kultur og adfærd. Og så bliver børnene mere undervisningsparate, hvis maden er god og nærende.

Der er mange muligheder for at inddrage eleverne i forskellige opgaver omkring skolemaden. Multimedielæreren kan sammen med eleverne tage billeder af maden til skolens opslagstavler og hjemmeside. Naturfags- og biologilærerne kan inddrage kantinens funktion i timerne og f.eks. lære eleverne om ernæringsmærkning og varedeklarationer. De kan også tage ud at kigge på de dyr og planter, vi spiser og lære om de mange forskellige sorter, der findes inden for fx. tomater eller æbler og lære om, hvad det betyder for smagen. Hjemkundskabslærerne kan arbejde ud fra samme princip, som kantinen gør og kan f.eks. prøve kantinens opskrifter. I samfundsfag og sprogtimerne kan indlægges temadage, hvor der arbejdes med maden ud fra et historisk og kulturelt perspektiv.

Mad og sundhed i flere fag

Stil eksempelvis spørgsmålet: "Hvad skal der til for at få en god hverdag?" På Måløv Skole i Ballerup var svaret: Sund mad og muligheden for at bevæge sig. Før idéen videre og find ud af, hvilke muligheder der er for at indfri ønskerne.

I Århus arbejder man med sundhedsundervisning i de ældste klasser og er i færd med at udvikle et netbaseret, tværfagligt undervisningsmateriale. Dette materiale skal udvikles i samarbejde med undervisere i biologi, matematik, dansk og samfundsfag. Det er planen, at eleverne selv skal analysere data fra spørgeskemaundersøgelser og søge relevant viden angående unges helbred og livsstil i offentlige og lokale databaser.

På Værebro Skole i Bagsværd deltager eleverne i madlavningen. Kantinen har derfor et samarbejde med faglærerne: I dansk læses opskrifterne igennem. I matematik bliver de bedre til hovedregning. I biologi tager de mikrobiologiske prøver af fx borde og klude til vækstforsøg.

Det er vigtigt at interessere sig for, hvad eleverne har af visioner og løsningsforslag og afgørende, at man som professionel er i stand til at kunne formidle og diskutere det værdigrundlag, som skolen arbejder ud fra. Det skaber sammenhæng i børnenes verden og fremmer børnenes engagement i projektet.

Inspiration til sundhedsprofiler

Som et led i oplysningsindsatsen vedrørende sund skolemad har Fødevarestyrelsen derfor udviklet et nyt inspirations- og vejledningsmateriale, som kan hjælpe skolerne og kommunerne med at fremme deres sundhedsprofil vedrørende skolemåltider. Materialet består bl.a. af en mappe, der kan bestilles til dem, som tilbereder og organiserer skolemad. Den indeholder ernæringsanbefalinger både til skolen og til eksterne leverandører, et inspirationshæfte med erfaringer fra andre skoler, plakater samt opskrifter på hele skolemåltider, vedlagt ernæringsberegninger

Materialet er udarbejdet i samarbejde med bl.a. en lang række hjælpsomme skoler. De mange opskrifter tager udgangspunkt i børnenes livretter, de er udviklet og smagt til af en ernærings- og husholdningsøkonom og en kok - og lever op til anbefalingerne. Samtidig er de afprøvet af både interne og eksterne skolemadsleverandører i to måneder.

Vidste du at...

- Hver femte elev mellem 11 og 15 år er overvægtig. Det skyldes især dårlige kostvaner, at de ikke bevæger sig nok - og at de usunde fødevarer og drikkevarer er alle vegne, og er det letteste valg.

- Ca. 1 ud af 4 elever mellem 11-15 år ikke spiser morgenmad. Jo ældre de bliver, dets flere springer morgenmaden over.

- Drenge er bedre til at spise morgenmad end piger.

- 42% af elever mellem 11-15 år spiser hverken frugt eller grønsager hver dag.

- Pigerne er bedre til at spise frugt og grønsager hver dag end drengene.

- Omkring hver tredje dreng og pige i alderen 11-15 år spiser slik, chokolade eller is mindst 5 dage om ugen. Forbruget stiger med alderen.

Skolemadsmappen kan rekvireres på bestillingskupon, på www.altomkost.dk og tlf. 70 20 17 46. Flere oplysninger fås hos projektleder Tove Vestergaard, tvl@fvst.dk, tlf. 33956148

Else Molander er kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor, hvor der blandt andet arbejdes med at fremme sunde kostvaner og forebyggelse af fedme hos børn og voksne.