KOMMENTAR: Tag de kræsne børn med i køkkenet

I mit daglige virke som projektkoordinator på Landbrugsraadets og 4H's Madskoler bliver jeg ofte kontaktet af forældre, der er i tvivl om, hvorvidt de kan sende deres kræsne barn på Madskole. Men lige netop det at tage børnene med i køkkenet og lade dem være med til at lave maden, har en fantastisk virkning på viljen og lysten til at smage på nye ting.

Tænk hvis barnet dør af sult

Næsten alle forældre har på et eller andet tidspunkt oplevet frustrationerne over at se deres barn sidde og rynke på næsen af den mad, mor eller far har brugt tid på at planlægge, købe og tilberede til hele familien. For hvad gør man så? Metoderne ude i de små hjem er mange.

Der er for eksempel den gode gamle med pisken og guleroden, hvor barnet får en belønning, for eksempel dessert, hvis det spiser op og dermed også en straf, for eksempel ingen dessert, hvis det ikke spiser op. Desværre ender denne metode ofte i skrig og skrål, og en utrolig dårlig stemning ved middagsbordet. Og i værste fald kommer barnet på sigt til at føle endnu mere lede ved den pågældende mad.

Nogle forældre vælger at prioritere husfreden og iler ud i køkkenet for at koge pølser eller finde mariekiksene frem. For tænk, hvis det stakkels barn skulle gå hen og dø af sult! Det er dog yderst sjældent, at børn dør af sult på vores breddegrader. Herudover kan denne metode nemt ende med, at man kommer ind i en ond spiral, hvor barnet hver dag vil nægte at spise den almindelige mad i forventning om, at enten mor eller far giver op og henter mariekiksene.

Smag flere gange

Stemningen omkring bordet har meget at sige for børnenes kræsenhed. En positiv atmosfære uden de store konflikter og uden for meget kontrol øger lysten til at eksperimentere og smage på ny mad.

Madvaner bliver grundlagt tidligt i barndommen. Det er derfor en god ide at introducere barnet til nye smage så tidligt som muligt. Men det kan være nødvendigt, at barnet skal smage på maden flere gange, før det kommer til at kunne lide den. Ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke unormalt, at det tager mellem 8 og 10 forsøg for et barn at vænne sig til nye fødevarer.

Mad er ikke ulækkert

På Madskolerne er der ikke noget der hedder "adr" eller at "mad er ulækkert". Vi opfordrer altid børnene til at smage på den mad, de har lavet. Også selvom de er skeptiske og ikke mener, at de kan lide det. Det er dog sjældent, at vi oplever børn på Madskolerne, der kategorisk nægter at smage på maden. Faktisk har jeg utallige gange mødt forældre til madskolebørn, der dybt forbløffede fortalte mig, at de normalt aldrig kunne få deres barn til at spise eksempelvis fisk. Men på Madskolen havde lille Peter lavet fisk, som han havde spist uden problemer. Og efterfølgende havde han oven i købet bedt forældrene om at få lov til at lave den samme fiskeret derhjemme.

Jeg tror ikke, at grunden til Madskolebørnenes positive reaktioner og velvilje til at smage på maden ligger i, at instruktørerne har fundet "den gyldne fiskeret", som alle børn kan lide. Derimod er jeg ganske overbevist om, at hovedårsagen er den, at børnene på Madskolerne selv har set og oplevet, hvordan maden er blevet til. De har haft fingrene i farsen, set og rørt ved den hele fisk, inden den blev tilberedt, selv været med til at skrælle og skære avokadoen osv. osv. Hertil kommer selvfølgelig, at børnene på Madskolerne laver maden sammen med ca. 20 andre børn - og når de andre tør smage, så tør lille Peter også.

Skolerne kan gøre en forskel - hvis de vil!

Der er ingen tvivl om, at hjemkundskabsundervisningen i folkeskolerne - ligesom Madskolerne - kan være med til at give børnene gode madoplevelser og derigennem være med til at fordre sunde vaner samt mindske kræsenheden. Men efter min mening er faget desværre i dag dybt underprioriteret, hvilket ofte resulterer i dårligt vedligeholdte lokaler og manglende redskaber samt et budget til indkøb af fødevarer, der ikke efterlader meget til fantasien.

Madskolerne har fornøjelsen af at benytte skolekøkkener rundt om landet i ferieperioderne. Det er vi naturligvis rigtig glade for at få lov til! Men ofte er vores instruktører nødt til at tage diverse køkkenredskaber med hjemmefra, da de ganske enkelt ikke er at finde på skolen. Det er eksempelvis ikke unormalt, at et skolekøkken kun indeholder én velfungerende kartoffelskræller. Forleden var jeg på besøg i et skolekøkken, hvor de to plakater der hang på væggene, var med produkter fra dengang, der var noget, der hed MD Foods. Det siger alligevel lidt om, hvor mange kræfter og ressourcer, der bliver lagt i det lokale, hvor børn skal lære om et så essentielt emne som ernæring og sundhed.

Giv børnene gode madoplevelser

På Madskolerne har vi et ønske om, at børnene får gode oplevelser med maden. Derfor giver vi dem

mulighed for at smage, føle, røre, opleve og dufte maden. Det virker på kræsenheden og metoden kan sagtens kopieres i hjemmet.

Desværre prioriterer mange forældre ikke det at lave mad med deres børn. For efterhånden en del år siden lavede Fødevarestyrelsen en undersøgelse, der viste, at kun 5 procent af børnefamilierne lavede mad sammen. Samme undersøgelse viste, at mange forældre gerne vil lære børnene at lave mad, men synes de har for travlt eller tror, at det er for besværligt. Selvom undersøgelsen efterhånden er over 10 år gammel, er mit bud, at situationen ikke har ændret sig meget. Det er i hvert fald nok de færreste børnefamilier, der føler, at de har fået mindre travlt.

Men det er ærgerligt, at madlavning for mange familiers vedkommende er noget, der blot skal overstås. For godt nok tager det lidt længere tid at få aftensmaden færdig de første par gange, man har et barn med i køkkenet. Men med blot en smule tålmodighed, kan det hurtigt blive til stor hjælp og fornøjelse for hele familien.

Line Damsgaard er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Hun er projektkoordinator på Landbrugsraadets og 4H's Madskoler