KOMMENTAR: Ta’ livstilsfaget alvorligt

Regeringen ser de praktiske/musiske fag i folkeskolen som centrale i forhold til at udvikle kreative, selvstændige og ansvarlige borgere og har blandt andet iværksat forsøg med en nytænkning af fagene. Der har i den forbindelse vist sig at være udbredt interesse for især forsøg med det nye fag "Håndværk og design", som skal erstatte håndarbejde, sløjd og billedkunst.

Der er også iværksat forsøg, der skal etablere et samarbejde mellem idræt og hjemkundskab med henblik på at give eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil. Tilslutningen på netop livsstilsområdet har dog vist sig at være relativ ringe, da blot én enkelt skole (Mou skole ved Aalborg) har meldt sig på banen i forhold til dette.

Det er uheldigt, at der tilsyneladende ikke er interesse for netop at arbejde med livsstilstilbud til unge. Ikke mindst fordi elever, som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, ofte har livsstilsproblemer.

Praktiske fag har positiv effekt på læring

Regeringens ønske om at styrke de praktiske/musiske fag er i tråd med de konklusioner, som fremgår af rapporten "Husholdnings- og håndarbejdsskolerne i det 21. århundrede", hvis formål har været at afdække HH-skolernes placering og betydning i det samlede uddannelsesbillede.

Rapporten viser, at de praktiske fag, som udgør kernefagligheden på HH-skolerne, i høj grad har en positiv effekt for langt størstedelen af skolernes elever med hensyn til øget læringslyst og uddannelsesparathed samt stigende interesse og forståelse for de boglige fag.

Omdrejningspunktet for skoleformen er kreativitet og sundhed. Undervisningen på skolerne foregår som en kombination af teori og praksis, hvor uddannelse, arbejde og liv er gennemgående dannelseskategorier. Eleverne udgør en meget blandet skare af unge med ofte vidt forskellige læringsforudsætninger. Eksempelvis modtager skolerne en stor del elever med livsstilsproblemer, som virker hæmmende i forhold til at gennemføre en senere uddannelse. Der er ingen tvivl om, at især disse elever har stor glæde af HH-skolernes praktisk-kreative læringsrum.

Selvom rapportens resultater er møntet på en bestemt skoleform med et særligt læringsrum, er jeg overbevist om, at de praktiske fag i folkeskolen på samme måde spiller positivt ind i forhold til elevernes læring. Ganske vist adskiller HH-skolerne sig fra folkeskolen ved, at alle elever inden skolestart enten er fyldt 16 år eller har afsluttet ni års skolegang. Derudover skal minimum 1/3 af undervisningen være af praktisk-kreativ karakter. Ikke desto mindre er det min overbevisning, at en nytænkning af de praktiske fag i både folkeskolen og på HH-skolerne vil medvirke til at gøre begge skoleformer endnu bedre.

Fokus på livsstil

Parallelt med de nye forsøg i folkeskolen arbejder HH-skoleformen netop nu på at udvikle vores kerne-faglighed. Det drejer sig ikke kun om håndværk. I forbindelse med HH-skolernes dokumentationsprojekt viste det sig, at idræt og sundhed udgjorde en væsentlig faktor med hensyn til at stimulere eleverne fagligt. Muligheden for at etablere et samarbejde mellem idræt og hjemkundskab med smittende effekt på uddannelsesparathed synes derfor at ligge lige for. Derfor er HH-skolerne gået i dialog med Mou skole - den eneste forsøgsskole på livsstilsområdet - for at udveksle positive erfaringer.

HH-skolerne har igennem historien været læringsmiljøer for, hvad et godt og sundt liv er. Derfor er det centralt, at netop vores skoleform arbejder med et moderne livsstilsbegreb, som relaterer sig bredt til hele Danmarks ungdom. Samtidig har mange af nutidens unge livsstilsudfordringer, som for eksempel manglende motion eller usunde spisevaner. Herudover giver flere unge udtryk for, at de er ensomme og hverken har fortrolige relationer til forældre eller venner.

Også på erhvervsskolerne arbejder man på at indføre eleverne i, hvad sund livsstil er i forhold til at mindske frafaldet. På Randers Tekniske Skole har man for eksempel ansat en sundhedskonsulent, som skal vejlede eleverne og gøre dem bedre rustet til deres uddannelse blandt andet ved daglige øvelser, motion og ernæringsråd samt personlige sundheds- og kostplaner.

Mange unge har ondt i livsstilen

Men hverken HH-skolerne eller de tekniske skoler er i stand til på egen hånd at løse problemet med den store andel af unge med livsstilsudfordringer. Der er behov for, at hele Danmarks ungdom får handlekompetencer i forhold til at føre en sund livsstil.

Det er derfor uheldigt, at der tilsyneladende ikke er flere folkeskoler, som har støttet op omkring forsøg med nye livsstilsfag. Især fordi mange af de elever, som befinder sig i risikozonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, har, hvad man kunne kalde 'ondt i livsstilen'. Mange skal findes i den gruppe på 10.000 unge mellem 15 og 17 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde.

For disse unge kan der være tale om, at de netop mangler en række fundamentale handlekompetencer i forhold til at strukturere deres hverdag. Sund kost, motion og bedre livsstil giver unge en bedre struktur i deres hverdag og gør dem samtidig mere uddannelsesparate.

Livsstilsløft til eleverne

HH-skolerne har allerede erfaringer med undervisning i livsstilsproblemer, men ønsker at kunne levere hele pakken i regeringens handlingsstrategi ved både at tilbyde håndværksfag og livsstilsfag. Det er naturligt for os, at alle elever får et livsstilsløft og uddannes til mere kreative, selvstændige og ansvarlige borgere.

Vi håber på i højere grad at kunne favne den gruppe af unge med ondt i livsstilen, som befinder sig i "risikozonen". Det vil sige unge, som ikke blot har behov for at opgradere sine faglige kompetencer, men mangler en række andre kompetencer som for eksempel modenhed, sociale kompetencer, handlekompetencer, livsstil samt uddannelsesparathed.

Derfor vil det være naturligt for skolerne i fremtiden at udvikle fagligheden på følgende områder:

"Fra ung til voksen", "Livstil og læring", "Faglig på den kreative måde", "Uddannelsesparathed",

"Bedre livsstil" samt "Værkstedsfag - håndværk".

En bedre fremtid for elever og samfund

I en tid hvor HH-skolerne i høj grad har fokus på 95 procent målsætningen og på at give den enkelte elev de samfundsnødvendige kompetencer til at håndtere udannelse, arbejdsliv og selve livet, kan vi konkludere, at de praktisk-kreative fag i høj grad hører samfundet til.

De praktiske-kreative fag har i mange år været underlagt en opfattelse af, at de "hører hjemmet til". Med større fokus på håndværk og livsstil kan man håbe på at rykke ved denne traditionelle, uopdaterede og ganske unuancerede opfattelse.

Vores erfaringer viser, at eleverne afslutter et HH-skoleophold med en udvidet almen dannelse, en stærkere faglighed, en sundere livsstil, et udvidet netværk, forstærkede sociale kompetencer og (på vej mod) en afklaret fremtid. Jeg er overbevist om, at en nytænkning af de praktisk-kreative fag både i folkeskolen og på HH-skolerne kan bidrage positivt til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer.

Men hvis de sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige samfundsproblemer skal løses, er det nødvendigt, at vi er mange om at løfte opgaven. Jeg håber derfor, at udviklingsinitiativerne på Mou skole og i HH-skoleformen kan inspirere andre skoler til at kvalificere den fremtidige livsstilsundervisning.

Karin Hansen Møller er ernærings- og husholdningsøkonom og formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.