Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KOMMENTAR: Sundhedsledelse – en vej til sunde arbejdspladser

De fleste arbejdspladser har én eller flere sundhedsfremmeordninger, men kun få arbejdspladser arbejder systematisk og strategisk med sundhedsfremme. Hvis sundhedsfremmeindsatsen virkelig skal batte, er det nødvendigt at løfte indsatsen til et strategisk niveau.

Helle Stuart
Start debatten
24. april 2012, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sundhedsledelse kan give dette løft og være med til at sikre, at sundhedsfremme indgår i ledelsesmæssige beslutninger og den daglige drift og medfører varige, virksomme og meningsfulde sundhedsfremmeindsatser og tilbud til medarbejderne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation (2008) er det kun 14 % af lederne, der føler sig klædt på til at håndtere sundhedsrelaterede udfordringer. Lederne føler sig usikre og har svært ved at tale om både sygefravær og sundhed. På det overordnede organisatoriske niveau er det derfor en udfordring at få inddraget sundhedsfremme i virksomhedsstrategien.

Københavns Kommune tager udfordringen op

Københavns Kommune er i fuld gang med et projekt, der netop tager denne udfordring op. Projekt "Sundhedsledelse - en vej til sunde arbejdspladser og medarbejdere" har til formål at styrke strategisk sundhedsfremme ved at udvikle, afprøve og implementere værktøjer inden for sundhedsledelse.

Sundhedsledelse handler om at indarbejde sundhedsfremme:

  • i arbejdspladsens styringsredskaber som MUS og fraværssamtaler
  • i arbejdspladsens værdisæt
  • i personale- og fraværspolitikker
  • i arbejdsmiljøarbejdet fx APV
  • i den daglige drift, fx som fast punkt på dagsordener på MED/SU-møder
  • som en fast del af budgettet.

At gøre det til en kultur at vælge det sunde

Projektets metode tager udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb, der anerkender, at mange faktorer har betydning for menneskers sundhed, og at sundhedsfremme skal ses i tæt sammenhæng med arbejdsmiljøet. Sundhedsledelse handler om skubbe (nudge) alle ansatte på arbejdspladsen i en sundere retning og at sætte en ny standard (default) for adfærd og vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Så det handler ikke blot om, at sundhed er det lette valg, men om at medarbejdere vælger det sunde, fordi det er kulturen, og det 'man' gør (jf. Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed).

Uddannelse af ledere og sundhedsambassadører

Syv arbejdspladser er med i det københavnske projekt. Lederne bliver uddannet i sundhedsledelse. Uddannelsen handler om ledelsens ansvar, etik, motivation og adfærdsændringer, strategisk sundhedsfremme og forandringsledelse og hvordan det konkret kan udmøntes. MED/SU/AM-organisationen uddannes til sundhedsambassadører. Uddannelsen har blandt andet følgende indhold: Strategisk sundhedsfremme, ambassadørrolle, etik samt sammenhængen til arbejdsmiljøindsatsen. Formålet er at klæde udvalget på til at fastholde involvering fra medarbejderne og forankre indsatsen. Netop ved at forankre sundhedsledelse i allerede eksisterende organiseringssystemer, som for eksempel MED, søges at fastholde fokus på sundhedsledelse.

SOLEN - et centralt værktøj i sundhedsledelse

Erfaringen her midtvejs i projektet er, at både ledere og sundhedsambassadører har haft stor glæde af uddannelsesforløbet. De har fået større forståelse for begrebet sundhedsfremme og kravene til ledelsen. Især har SOLEN - den model, der er undervist ud fra bidraget til at gøre det strategiske arbejde med sundhedsfremme mere konkret. Solen er et værktøj, der hjælper til at få systematik i det sundhedsfremmende arbejde.

Der er ofte mange gode kræfter på arbejdspladsen. Folk der brænder for sundhed og som gerne vil være med til at gøre noget for kolleger og arbejdspladsen. Udfordringen er, at man tøver en kende - og ikke sætter en masse ting i gang, før man også har brugt tid og kræfter på at finde ud af, hvad der vil komme fleste medarbejdere til gode.

Solen gør det lettere at få et overblik over, hvordan man arbejder med sundhedsfremme på en arbejdsplads. Ved at se på solen kan man hurtigt danne sig et indtryk af hvor meget eller hvor lidt der arbejdes indenfor de fastlagte områder og få ideer til indsatser og værktøjer.

Helle Stuart er projektleder hos Folkesundhed København

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KOMMENTAR: Sundhedsledelse – en vej til sunde arbejdspladser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS