KOMMENTAR: Sundhed, sygdom og det gode liv – vi må finde balancen

Mennesker, som kan spise kæmpestore bøffer, er meget sjovere end dem, der kan lide bulgur - Mænd med kuglerunde maver nyder virkelig livet - Rygere er for det meste sjovere og mere sociale og afslappede end ikke-rygere - Det er de kedelige kolleger, som ikke spiser kage, hver gang de bliver budt!

Den slags udsagn giver ingen mening, vil de fleste nok synes. Alligevel giver disse sætninger et billede af de stereotyper, som vi i forebyggelsesarbejdet støder på igen og igen. Gennem årtier er der i den offentlige debat opbygget billeder af sjove, joviale og afslappede mennesker, som nyder livet i fulde drag ved at ryge, drikke rigeligt med alkohol og spise så fedt som muligt. Deres modsætning er de indtørrede puritanere i alt for fornuftige sko og uden mindste sans for livets glæder; et sundt liv er ikke sjovt, er budskabet.

En af de ting, som undrer mig, er, at de klicheer er så stærke. For når jeg ser mig omkring, er det vanskeligt at få dem bekræftet. Hvem kender egentlig disse mennesker, som vi igen og igen skal høre om? I det virkelige liv er der meget længere mellem de sjove alkoholikere og de dødsenstriste salatelskere end i den offentlige debat.

Billeder og budskaber

For Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsaktører ligger der en stor udfordring i at bryde med de billeder, som bruges af både medier og menigmand til igen og igen at kategorisere sundhedsformidlere som moraliserende sundhedsapostle og - fanatikere. Det sunde liv er ikke identisk med det gode liv, men de er heller ikke modsætninger - og et stykke af vejen er det sunde liv en forudsætning for det gode liv. Derfor er det også trist, når det ofte er hos de mennesker, hvis sundhed er mest udsat, at klicheerne har stærkest gennemslagskraft.

Sundhedsstyrelsen og mange andre har efter min mening haft succes med at nå en meget stor del af den danske befolkning med sine råd om sund levevis. Der er rigtigt mange danskere, der er bekendt med de udmeldte genstandsgrænser for indtagelse af alkohol hos voksne med max 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd om ugen, og stadigt flere kender også til rådet om at bevæge sig 30/60 min om dagen for henholdsvis voksne og børn. Ligeledes er der vist få danskere, der ikke ved, det er usundt at ryge.

Social ulighed i sundhed

Så de fleste ved godt i dag, hvad der er sundt og usundt, og mange søger selv viden om eksempelvis kost og motion. Og det er godt. Mindre godt er det naturligvis, at der står en gruppe mennesker tilbage, som ofte ikke er så ressourcestærke og ofte lever meget udsat. Disse borgere har vi slet ikke været gode nok til at komme i kontakt med eller skabe en dialog om sundhed med. Det er der mange grunde til, og der er helt sikkert ikke en nem og hurtig løsning på at mindske den ulighed i sundhed, vi ser i dag. Men vi bør prøve, og vi bør ikke mindst prøve at sikre de bedste muligheder for børn og unge, så det er let for dem at kunne vælge sundt - det sunde valg bør være snublende let, og det sikkert usunde bør være svært at finde, og for den sags skyld gerne dyrt at opnå.

De fleste danskere er enige i, at et godt helbred er det vigtigste i livet. I vort moderne liv kan det alligevel være svært at finde balancen, og der er tegn på, at nogle går næsten fanatisk op i sundhed, og dermed mister det gode liv. Når børn på seks til ti år har ugentlige aktivitetsplaner med faste aftaler ni gange om ugen, så kan man diskutere, om det er sundt, eller noget er kommunikeret galt?

Sunde vaner giver mere liv

Det centrale tema i sundhedsdebatten handler om, at der skal sættes bredt ind, og om hvordan det gøres bedst. En af vejene kunne være at gå til angreb på de stereotype opfattelser af det sunde liv, som der stadig florerer. Der er et behov for at sige mere lige ud, at usunde vaner faktisk betyder, at tilværelsen kan få en meget lidt festlig drejning og kan forkorte dit liv med mange år og forpeste de færre år, du har med alvorlig sygdom.

Tobaksforbrug kan lænke dig til et iltapparat. Dit alkoholforbrug kan skade dig, men også din familie og ikke mindst dine børns helbred og fremtid. Og jo, man kan godt være den, der dansker på bordene, selv om man spiser sundt. Ja, sundhed er måske nærmest en forudsætning for, at man kan holde dansen og deltage i festen til den lyse morgen.

Else Smith er speciallæge i samfundsmedicin og centerchef i Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen