KOMMENTAR: Står de voksne i vejen for børns sundhed?

For et par uger siden havde Sinne Smed en kommentar om hygge og overspisning. Sinne slutter af med at skrive, at en af fremtidens udfordringer bliver at ændre på den ærkedanske hygge, så vi måske engang kan komme til at hygge os uden kollektivt at overspise. Sinne refererer også til at danskerne hygger igennem og især vælter sig i sukker, fedt og alkohol op til højtiderne jul og påske samt i sommermånederne. Dette betyder groft set, at i halvdelen af året (april, juni, juli, august, november, december) er der dømt hygge og usund levevis.

Hyggevanerne er utrolig komplekse og indgroede, hvilket en Ph.d.-afhandling fra 2009 har beskæftiget sig med. Den danske hygge er både for børn og voksne ofte forbundet med socialt fællesskab og usunde fødevarer. Forfatteren beskriver, at børn tidligt socialiseres til at forstå, at slik og hygge er en manifestation af at slappe af eller have et frirum og dermed en vigtig markering af en modpol til hverdagens trummerum.

En flod af søde sager

Her i december måned er der masser af hygge - der er arrangementer i børnenes institutioner, julefrokoster på arbejde, juleafslutninger i sportsklubben og meget mere. Der serveres pebernødder i banker, butikker og apoteker, mens man venter - og alle synes, at det gør ikke så meget, "for det er jo bare noget, der sker i julemåneden". Men nej, hele året rundt er der kage i klassens time, slikposer til børnefødselsdage, saft i fritidshjemmet, weekendslik samt slik og sodavand, når vi har gæster. Og når vi er i biografen, køber vi sodavand, slik og popcorn, fordi det hører sig til en hyggelig tur i biffen.

Alle disse bække små summer sig op til en flod af søde sager og tyder på, at der fortsat er al for megen venden det blinde øje til med hensyn til at begrænse børns indtag af sukker. Alle tænker "Pyt, lidt slik en gang imellem gør ikke noget", men man skal være sig bevidst, at råderummet til de søde sager ikke er særlig stort. Og hvis alle giver lidt los, eller alle gerne vil forkæle lidt, ja så overskrider børnene hurtigt det tilrådelige.

Prøv med en skål sundt

I november offentliggjorde Søndagsavisen en undersøgelse vedrørende familiers slikforbrug. Fire ud af fem familier har fornuftigt nok regler for at begrænse slikforbruget, og hovedparten har en regel om slik en eller et par gange om ugen. Men desværre siger halvdelen af dem, som har regler, samtidig, at reglen kun i nogen grad bliver overholdt. Så tallene vidner om, at et er regler, et andet er at overholde dem.

Hver tredje familie oplyser, at det i høj eller nogen grad er svært at overholde reglerne - især hos bedsteforældre, legekammerater eller hos venner. Søndagsavisen havde i den forbindelse interviewet nogle bedsteforældre, som forbeholdt sig retten til at forkæle børnene, hvilket jo er rimeligt. Men man må spørge sig selv, om der ikke er andre måder at forkæle på?!

Man bliver som forældre nødt til at indse, at hvis ungerne får slik hos venner eller bedsteforældre, så er der ikke plads til slik derhjemme til Disneysjov eller lørdag aften. Så længe forældre, bedsteforældre, venner og andre ikke går foran og serverer noget sundere i mundrette hapser samt får en god snak med venner og bedsteforældre om, hvor lidt der er plads til af det usunde, så får vi ikke ændret sukkervanerne.

Man kan sagtens sætte en skål udskåret frugt eller grønt frem foran ungerne, mens de ser TV, spiller spil og hygger sig, uden at den manglende slik ødelægger hyggen. Mange voksne vil sige "ja, men børnene vil ikke have udskåret frugt - de vil have slik". Det sætter jeg et spørgsmålstegn ved. Min personlige erfaring er, at en skål med udskåret frugt og grønt ryger lige så hurtigt ned blandt børn som slikket. Jeg har masser af gange eksperimenteret med at sætte en skål sundt ind efter, at der var serveret og fortæret en skål slik, og det sunde blev spist ligeså hurtigt. Voksne bør selv prøve, i stedet for at forvente at børnene VIL have slik.

Forandring fryder

Det med forventninger til, hvad børnene vil have, er en stor hindring for forandring. Jeg har, da mine børn gik på fritidshjem/klub, oplevet, at personalet var bange for at droppe sliksalget. Gjorde de det, ville børnene blive sure, og de større børn ville helt droppe at komme i klubben. Forældrene blev opfordret til at støtte op om, at sliksalget blev droppet, og personalet regnede med, at der ville komme et ramaskrig fra ungerne.

Men skriget udeblev, for børnene blev i stedet tilbudt noget ordentligt mad og vidste jo i bund og grund godt, at det med slik på hverdage ikke var godt. Det er heldigvis blevet bedre i institutionerne, og i Søndagsavisens undersøgelse, er det kun seks procent af de adspurgte, der mener, at fritidshjemmet gør det svært at overholde slikreglerne.

Det vigtigste ved hyggemaden, hvis den skal konkurrere med slik, er, at den er tilgængelig og umiddelbart spiselig. Det er udskåret frugt og grønt, så det er bare om at komme i gang. Jeg har endnu ikke oplevet et børneselskab, hvor den slags udskårede herligheder ikke er røget ned på højkant.

Fortsat lang vej

I førnævnte Ph.d.-afhandling påpeges, at der skal sættes ind overfor børn og unge, så sunde praksisser etableres tidligt i individets levetid - både i hjemmet og institutionen. Forfatteren kommer med fire anbefalinger, som skal afhjælpe med den usunde hygge. Derudover taler forfatteren for, at der skal et tværfagligt samarbejde til, inden forbrugerne kan udvikle sundere hyggepraksisser i og udenfor hjemmet.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for forbedringer. Ifølge de nationale kostundersøgelser får seks ud af ti børn fortsat for meget sukker og 93 procent af børn i alderen 4-14 år får slik og chokolade i løbet af ugen. Så til trods for at sukkerindtaget rent faktisk er mindsket de sidste par år, er der fortsat lang vej, før børn og unge har fornuftige sukkervaner. Og selvom de voksne ikke tvinger sukker i børnene, skal de voksne være bedre til at skabe sundere vaner.

Sisse Fagt er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og har i mere end 15 år arbejdet med ernæring og kostvaner. Fødevareinstituttet gennemfører de landsdækkende kostundersøgelser og undersøger blandt andet, hvordan skolemaden kan blive sundere.

KILDER:

Heidi Boye (2009): Fødevarer og sundhed i senmodernismen - En indsigt i hyggefænomenet og de relaterede fødevarepraksisser, Handelshøjskolen i København

Søndagsavisen 26. november 2010. Bedsteforældre ødelægger slikreglerne