KOMMENTAR: Rundt om spisebordet

Alle sanser er aktiveres, når det handler om mad. Og alle sanser betyder noget for forventninger og oplevelse af mad og spisesituation. Uden vi ved det eller er opmærksomme på det, kan et flere af familiens medlemmer reagere sanseligt/sensorisk og dermed have svært ved at sidde roligt, spise roligt, nyde maden og så videre.

Hørelsen aktiveres af lydene fra aktiviteter i køkkenet og fra mad der simrer, bobler, koger, steger eller svitser. Potter og pander, der skramler i køkkenet. For nogle er det gode lyde, der minder os om, at noget med mad er i gang.

De fleste kender ubehagelige lyde. Kridtet, der pludselig "skriger" på tavlen og giver gåsehud. Flamingostykker, der gnider mod hinanden, togets hjul, der skriger, når toget kører til perron. Mange tager sig til ørerne, for det er ubehageligt.

Sansernes oplevelse af madlavningen og måltidet

Sådan er det også omkring mad. Der er lyde i køkkenet, der kan virke voldsomt generende for nogle mennesker. Det kan være lyden fra emhætten, piskeriset i skålen, blenderen, ovnens signal om at den er varm nok, minuturet der pludselig fortæller, at et eller andet er færdigt. Det kan også være bestikket, der skraber i tallerknen, når vi spiser. Lydende kan være opleves ubehagelige og forstyrrende og derved få betydning for hele spisesituationen

Lugtesansen aktiveres af duften af friske råvarer, veltillavet mad, krydderier, duften af en yndlingsret eller noget vi ikke kan lide. Lugtesansen kan være meget følsom og forstyrres af kraftige dufte og tage appetitten og dermed få betydning for måltidet.

Synet påvirkes af farver og sammensætning. Sammen med form og størrelse er farver med til at sætte forventningerne til smag og konsistens i gang. Synssansen forstyrres af det uoverskuelige. Nogle børn og voksne kan ikke spise noget, der er blandet sammen. Sammenkogte retter er uoverskuelige, mens ting der er skilt, gør det nemmere at gå til.

Det har betydning for følesansen om maden er blød, hård, sprød, sprød, rå, kogt, varm eller kold. Følesansen har med konsistens at gøre. For nogle er det ubehageligt at få mos i munden, for andre er det de rå ting, der "skurer" - larmen i hovedet, når guleroden knases og kombineret med at den måske er kold. Det har også med stolen at gøre. Børn der sidder på en stol, hvor de ikke kan nå gulvet sidder ofte mere uroligt end børn, der har solid støtte under fødderne.

Smagssansen rummer sødt, surt, salt og bittert og kombinationer af de fire slags smag og umami - den femte grundsmag. Det tager tid at lære at smage. Nogle teorier siger, at vi skal smage ting otte gange, andre siger 12 gange inden vi har lært at spise noget nyt. Det handler om tid og tålmodighed, også når det gælder smag. I dag ved vi, at veltilsmagt mad med alle fem grundsmage har betydning for mæthedsfornemmelsen.

En børnefødselsdag, hvor børnene råber højt hurra for fødselsdagsbarnet, får nogle børn til at holde sig for ørerne, nogle børn bliver bange og græder, mens andre morer sig. Nogle børn kan slet ikke spise ovenpå hurraråbene.

Vi er alle forskellige. Det er værdifuldt at have kendskab til, hvad der forstyrrer den enkelte.

Det er måske ikke maden barnet ikke kan lide?

Det er for nemt at sige, at børn er kræsne eller uopdragne, når der er bestemte ting de ikke spiser. Selvfølgelig er det vigtigt at arbejde med kræsenhed og opdragelse omkring mad, men det kan lige så vel være sensoriske ubalancer, der gør at nogle børn/voksne ikke spiser. Det er værdifuldt at være opmærksom på de sensoriske ubalancer. Det er ikke nødvendigvis let, for mange af dem kan vi ikke se. Vi kan blive opmærksomme og vi kan indrette os langt mere rummeligt og forstående.

Vi kan sætte ord på. "jeg tænder lige blenderen, det kommer til at larme lidt - er du klar?" "om lidt ringer minuturet, så er æggene færdige" og så videre "sikke det larmer inde i hovedet, når jeg bider af æblet, larmer det også inde i dit hoved?" "Jeg slukker lige radioen, så kan jeg bedre koncentrere mig om at spise".

Børneergoterapeuter, der arbejder med sansemotorik er inspirerende samarbejdspartnere også når det handler om mad og måltider. Siden 2010 har jeg samarbejdet med Børneergoterapeut Connie Nissen omkring mad, motorik og sanser og via hende fået både inspiration og ny viden.

Den altafgørende stemning

I dag ved vi, at stemning har stor betydning for det vellykkede måltid, for samvær og for trivsel og læring. At bordet er dækket, at vi alle er der, at maden er klar, fjernsynet og radioen slukket, mobilerne uden for høre- og rækkevidde.

At børnene er så selvhjulpne som muligt, selv øser på tallerknen, selv vælger og så videre, det har betydning. Børn der hele tiden bliver irettesat eller nedgjort - "spis nu ordentligt", "hvordan er det du sviner", "tør dig om munden" "behøver du at smaske hele tiden" "behøver du at spise som en gris" "se nu at blive færdig" - meget kan langes verbalt ud over bordet og forstyrre stemningen. Børn, der skændes om, hvis tur det er til at sidde hvor, kan give en skæv start på det gode måltid. Hav klare aftaler om hvem, der sidder hvor hvornår, så måltidet ikke starter med en konflikt.

Voksne som forbilleder

Som voksne er vi forbilleder. At kommentere maden positivt kan være en god hjælp til at få gang i spisning. "mmm, hvor er det kød lækkert!" "se de flotte grøntsager, hvor ser de indbydende ud". Børn der har været med til at lave og anrette maden spiser mere. Hvis de ikke har været med i køkkenet, så kan de være med, når der øses op. De kan selv arrangere, hvordan de synes det er lækkert og indbydende ud på deres tallerken. Det har også indflydelse på stemningen.

Vælg samtaleemner med omhu. Store konflikter udløst over middagsmaden vækker enten lysten til at overspise eller tager appetitten. Ulykker, dramaer, krig og elendighed kan ligesom konflikterne tage appetitten - og stemningen.

Nærvær

Nærvær er ikke mere tidskrævende, det kræver blot, at vi er opmærksomt til stede. Det gælder, når vi handler, når vi tilbereder og spiser maden. At være nærværende giver træning i at åbne sanserne og være opmærksomme - se, dufte, smage osv. Bordbøn er for nogle hjælp til at bringe opmærksom til maden og til at sige tak. Opmærksomhed er en god øvelse og træning til mange af livets forhold. Alt for meget indtages bevidstløst. Vi registrerer ikke det vi spiser, før tallerken eller posen er tom. Stjernestunder er gode til at skærpe opmærksomheden.

Nu skal jeg have kaffe. Den skal være med varm mælk. Det eneste jeg skal lige nu er at nyde en kop kaffe. Den kop kaffe, der bliver drukket med nærvær og fuld opmærksomhed smager meget bedre end de mange kopper, der bevidstløst bliver skyllet ned i løbet af dagen. Det lille gode stykke chokolade, vi nyder i fuld opmærksomhed, smager langt bedre end den pose Matadormix vi bunder, mens vi ser fjernsyn, kører bil eller sidder ved Pc'en.

Mange gøremål kan enkelt gøres til stjernestunder. For at lykkes omkring spisebordet er sanser, opmærksomhed, stemning og nærvær mindst lige så vigtige ingredienser som den mad, der serveres.

Birgitte Flensholt, selvstændig kostkonsulent, ernærings- og husholdningsøkonom