KOMMENTAR: Rollemodeller på sundhedsområdet – er det muligt?

Rollemodel betyder at være et forbillede for andre. Et eksempel til efterfølgelse. En person, der fungerer som eksempel på positiv adfærd. Det kan have et pædagogisk og et moralsk aspekt. Det pædagogiske aspekt handler om, at rollemodellen virkelig inspirerer andre til et bestemt positiv adfærd, mens det moralske aspekt mere har den modsatte betydning, at det ville virke stødende, hvis ikke personen udviste en bestemt adfærd. Det sidste kan gælde ledere, hvor der generelt er stor opmærksomhed, og hvor adfærd, der afviger meget fra normer, personen agiterer for, vil virke forkert.

Må en rygestoprådgiver selv være ryger?

Skal en rygestoprådgiver selv have røget? Må en rygestoprådgiver selv være ryger? Skal en leder spise sundt for at tale om kost med en medarbejder? Kan en læge vejlede om nødvendigheden af fysisk aktivitet uden selv at dyrke motion?

Spørgsmålet er, om en sundhedsrådgiver selv skal leve sundt for at være et positivt eksempel for andre, eller om afstanden mellem sundhedsrådgiver og den der bliver rådgivet kan blive så stor, at rollemodeleffekten ikke er til stede? Det sidste kunne for eksempel være den unge nyuddannede bachelor i ernæring. Kan hun være rollemodel over for eksempelvis modne mennesker med årelang usund livsstil?

Hvornår lader vi os inspirere af andre mennesker?

Om vi tager pejling af andre mennesker - og tilskyndes til at ændre adfærd ved at være sammen med rollemodellen, afhænger af mange ting. Generelt danner mennesker sociale mønstre ved at være sammen, ved at vi efterligner hinanden. Det kan være, at vi ser op til et andet menneske, og derfor efterligner dette menneske. Det kan være, at vi ved at betragte et andet menneske opdager konsekvenser af en bestemt adfærd og dermed stimuleres til selv at gøre det samme (begynde at løbe, fordi det giver energi) eller lade være med en bestemt adfærd (drikke øl, fordi man tager på).

Er lederen, kollegaen eller sundhedsrådgiveren med den sunde livsstil et menneske, vi kan identificere os med, er der sandsynligvis større mulighed for, at vi ændrer adfærd i en sundere retning, end hvis han eller hun er et menneske, vi ikke umiddelbart er på bølgelængde med.

Det kræver emotionel energi at ændre adfærd

Selvom vi opdager konsekvenser af adfærd gennem iagttagelse af andres erfaringer, er det ikke sikkert, at vi er i stand til selv at ændre adfærd. Denne viden skal motiveres for, at den kan blive til adfærd. Vi skal opleve et inderligt ønske om at ændre adfærd, før vi tager handling på det.

Det er både følelses- og resursemæssigt krævende at ændre adfærd. Der skal være en hel del emotionel energi til stede i form af ønsker og længsler og et stærk behov for at handle - før vi lader os inspirere af et andet menneske. Der skal ske en kobling mellem vores mere rationelle mentale lag - det vil sige evnen til logisk følgeslutning - og de følelsesmæssige lag i os.

Rollemodeller kan ikke stå alene

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at udnævne særlige medarbejdere til sundhedsambassadører med den hensigt, at de gennem rollemodeladfærd vil stimulere andre til at ændre adfærd. Rollemodeltanken kan ikke fungere som en selvstændig aktivitet, men overvejelser om rollemodeleffekt bør indgå ved iværksættelse af sundhedstiltag, for eksempel på arbejdspladser eller på skoler, hvor sundhedstemaet skal formidles til eleverne. Rollemodelordninger kan være et væsentligt element i en samlet sundhedsindsats på skoler og arbejdspladser.

Helle Stuart er projektleder i Folkesundhed København. Hun er uddannet cand.brom., HD(O) og diplomtræner fra Danmarks Idræts-Forbund