KOMMENTAR: Rollemodeller har god effekt på unges sundhed

Inden for folkesundhedsområdet taler man - ligesom på andre områder - om at indsats skal bygge på evidens eller være vidensbaseret. Det giver god mening, at man skal vide, hvad der har effekt og hvad andre har fundet ud af, før man selv iværksætter forandringer. Fødevareministeriet udgav i februar en rapport om den videnskabelige litteratur om, hvordan man kan fremme sunde kost- og fysiske aktivitetsvaner. Rapporten 'Sund livsstil - hvad skaber forandring' er et såkaldt systematisk litteratur-review, som præsenterer og analyserer videnskabelig litteratur om emnet. Som det hedder i forordet er formålet at identificere, hvilke oplysningsindsatser, kampagneformer og interventioner, der motiverer til adfærdsændringer på livsstilsområderne sund mad og fysisk aktivitet. Vidensyntesen beskriver internationale og i relevant omfang nationale erfaringer med at skabe adfærdsændringer hos unge, hos mænd og hos mindre ressourcestærke. Rapporten skal understøtte, målrette og kvalificere Fødevareministeriets indsatser om sund mad og fysisk aktivitet og dermed øge danskernes motivation for at leve sundere.

Brug flere metoder og tilgange

Som det fremgår af rapporten, er unge karakteriseret ved at leve i nuet. De er særligt optaget af at indgå i et fællesskab og at have det sjovt. De unge handler i høj grad ud fra tidligere erfaringer. De interventioner, hvor man har inddraget rollemodeller, eller 'peer-leaders' med kendte personer eller idoler ser ud til at have en generel positiv effekt i forhold til de unges sundhedsvaner.

Man ser også, at praktiske elementer som at tilberede og smage på sund mad f.eks. frugt og grønt har en positiv effekt på de unges kostvaner. Aktive og involverende undervisningsaktiviteter, hvor de unge har mulighed for medbestemmelse og deltagelse er vigtigt. Ligesom det er centralt at tage afsæt i de unges egne positive erfaringer. Det fremhæves også, at når man formidler til unge, er det vigtigt at anvende et sprog, der er rettet mod de unge, og som er tilpasset deres begrebsverden og sociale tilhørsforhold. For unge som for de andre grupper gælder, at studier med multikomponente strategier ser ud til at have den bedste effekt. Med multikomponente strategier menes, at der i en indsats anvendes flere typer metoder og tilgange f.eks. undervisning, oplysning, strukturelle tiltag som tilgængelighed af den sunde mad samt sociale strukturelle tiltag, som lægger op til, at aktiviteter skal gennemføres sammen med andre - gerne kammerater.

Rapporten 'Sund livsstil - hvad skaber forandring' er udarbejdet af en arbejdsgruppen med Camilla Berg Christensen, Ida Husby, Karen Wistoft, Lucette Meillier, Mette Aadahl, Torben Jørgensen og Ulla Toft (projektleder), og den udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.