KOMMENTAR: Praktisk klogskab er at turde eksperimentere

Skriv, hvad du er optaget af, fik jeg til opgave. Det er jeg af begrebet praktisk klogskab.

Som gammel husholdningslærer, underviser igennem årene lige fra barneskolen, over ungdomsskole, husholdningsskole, på læreruddannelse, -efteruddannelse, kandidatstudiet i ernæring og hjemkundskab og nu på vores sundhedsmaster og kandidatuddannelse i materiel kultur tror jeg faktisk, at det er det, jeg har kredset om i mange år. Den praktiske klogskab har jeg søgt at udvikle teoretisk og i et aktionsforskningsprojekt i skolen ved at samtænke det praktiske og det teoretiske. Fordi jeg kan se den nytte, der ligger i også at kunne tænke det ind i en pædagogisk forståelse, der som genstandsfelt har det husholdningsfaglige, sundheds- og ernæringsmæssige.

Definitioner af husholdningsfaget

Fagområdet har været en 'applied science', hvor husholdningsfagets teori fra starten blev hentet i de dengang nye naturvidenskaber, som så blev kædet til den praktiske del. Denne praktiske del havde sin rod i dagliglivets arbejdsfelter og de (real)kompetencer, der forekom nødvendige i relation til disse i et samfund, der også omkring husholdnings- og hjemkundskabsfaget indførelse i 1890'erne var i forandring. I USA fandt man efter en række årlige diskussioner i 1902 frem til følgende definition:"Home Economics is the study of laws, conditions, principles and ideals related to the human being's immediate physical surroundings and his nature as a social being and especially the relation between the two in order to improve the daily life of human beings".

Den er i 2003 blevet omsat til følgende i beskrivelsen af feltet i Gøteborg Universitets studieordning for læreruddannelsens liniefag i hem-och konsumentkunskap: "Husholdningsvidenskab beskriver, forklarer og tolker hverdagslivet med udgangspunkt fra mennesket selv".

Målet er hverdagskompetencer

Såvel denne korte definition som den mere omfattende amerikanske lægger op til, at målet for læringen på det ernærings-og husholdningsfaglige område, er det livsberedskab eller de hverdagslivskompetencer, der skal til at for at tilgodese såvel de materielle som de mere immaterielle behov i hverdagslivet til bedste for den enkelte og hendes omgivelser. Men der har været en tendens til indsnævring, når faget blev tolket ind i en institutionel ramme. Her slås til lyd for en bredere forståelse og tænkning, der kæder det praktiske og teoretiske sammen og at professionens udøvere bidrager til familiers og enkeltpersoners livsberedskab.

Men mestring af hverdagslivet nødvendiggør læring af nogle grundkompetencer, der bidrager til den samlede dannelse og derfor overordnet må forholde sig til, hvordan tiltag og undervisning kan bidrag til selvbestemmelse, medbestemmelse, myndighed og fornuft bl.a. som opridset af Klafki. Disse grundkompetencer kan, som jeg ser det, udtrykkes i følgende kompetencer: sammenhængs-forståelse, hverdaglivskompetence, ansvarlighed og omsorgsfuldhed. Kompetencerne drejer sig om at vide, kunne, ville og være, og de skal ikke forstås som stående hver for sig, men snarere flyder de ind over hinanden og er nødvendige i en sammenhæng, når skal der ageres. De er analoge med Delores' 4 søjler learning to know, to be, to live together go to do. (UNESCO 2005)

Faglighedens fire kompetencer

Det bringer mig til at foreslå de elementer og kompetencemål i fagligheden, som kan ses i det skema, som der linkes til fra denne kommentar. Skemaet forklarer de fire elementer: at vide, at kunne, at ville og at være.

I alle begreberne, som indgår i skemaet, ligger elementer af den fordring Klafki stiller om, at man i al undervisning må forholde sig til de væsentlige 'Schlüsselprobleme'. Derudover har Klafki opridset et sæt dimensioner, der må indgå for at tilgodese dannelsen (Klafki 2002, 1985). Det drejer sig om en pragmatisk/praktisk, en teoretisk, en æstetisk og en etisk samt en religiøs dimension. Den sidstnævnte ville jeg snarere benævne en spirituel.

Praktiske handlinger fører til tavs viden

For det husholdnings- og ernæringsfaglige felt er den pragmatiske og praktiske dimension væsentlig. Det praktiske arbejde kan ses som udtryk for læring af kulturteknikker, der ganske vist er under forandring, men har en betydning for menneskets omgang med materialer og redskaber. Der kan såvel være tale om reproduktion som produktion. Reproduktion er forbundet med at lave nogle retter eller måltider, som der findes en bestemt sammensætning af, men produktionen hviler på en egenproduktion eller udvikling af en ret eller lignende. Men i selve aktionen ligger muligheden for at få 'kundskab i handling', som Molander beskriver det og siger, at kundskaben ligger bundet til kroppen, kulturen og handlingen. En del af den viden og erkendelse, der opnås igennem de praktiske handlinger, er tavs viden, hvor ikke alt kan italesættes, men noget kan begrebslig- og sprogliggøres.

Oplevelse af sammenhæng

I det sidste tilfælde kan der derved opnås en kobling mellem det teoretiske og det praktiske, så der kan opnås en sammenhængsforståelse. Denne forståelse vil dog for den enkelte afhænge af opgavens begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse elementer indgår i Antonovskys begreb 'sense of coherence', her er de dog anvendt i en lidt anden sammenhæng, men giver mening i forhold til læring. Begrebet sammenhængsforståelse er ikke direkte det samme som Antonovsky's 'sense of coherence', men jeg finder, det er den forståelse, der med eller uden dybt teoretisk kendskab til hvert enkelt problem er det mest væsentlige, fagfeltet kan bidrage til.

Klafki bruger begrebet sammenhængstænkning, der kan supplere denne forståelse, som netop i vor tid vil være et væsentligt kompetenceelement i forhold til hverdagslivets problemer. For naturligvis kan det diskuteres hvad, det er nødvendigt at kunne selv, når industri og samfundsinstitutioner står parat med assistance på næsten alle områder? Men uden et minimum af forståelse af, hvordan produkter bliver lavet, kan det være svært at foretage et kritisk og kvalificeret valg. Det får således betydning for lægmandsperspektivet i demokratiet og for begrebet medborgerskab.

Husholdning er mere end at kunne læse en opskrift

I artiklen har jeg slået til lyd for at professionens ærinde må være et bidrag til den almene hverdagslivsdannelse, og at den ydermere kan bidrage til at deltagelse i fællesskaber og beslutninger, der er en nødvendig forudsætning såvel for demokratiet og for hverdagslivet. De kompetencer det husholdningsfaglige felt kan bidrage til ses som bredere livskompetencer rummende omsorgsfuldhed, sammenhængsforståelse, medborgerskab og hverdagslivskundskab. Hertil vil måske flertallet af professionen indvende, at det er for brede kompetencer, der ikke handler om at kunne tyde, forstå og omsætte en opskrift, at kunne de grundlæggende teknikker og metoder til at klare en husholdning og til at vælge sundt og ernæringsmæssigt korrekt. Det handler det også om, men det væsentlige er, at deltagere i vore undervisningstiltag bliver i stand til at deltage aktivt i det hverdagsliv, de står i og kommer til at stå i. Der vil de også få brug for at kunne agere på det praktiske plan, men det betyder ikke nødvendigvis, at de udelukkende skal lære "at følge opskriften" men også at turde eksperimentere og være innovative, det er det, der kan ligge i, hvad jeg vil benævne den praktiske klogskab. Den samlede kompetence kan som Hermann beskriver det, ses som evnen og beredskabet til gennem handling at møde en udfordring (Hermann 2005, s.9).

Jette Benn er lektor og ph.d. på Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hun diskuterer og udfolder den praktiske klogskab yderligere i 'Praktisk klogskab, dannelse i hverdagslivet', i: Kragelund, M. og Otto, L., red (2005): Materialitet og dannelse. DPU:91-112. Referencer kan fås hos forfatteren.