Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KOMMENTAR: Nye ”naturlige” trends er ikke så naturlige igen

Der dukker hele tiden nye kure og diæter op. De mest populære diæter er oftest baseret på pseudovidenskab. Sikkert fordi folk uden stor forstand på kost og ernæring har lettere ved at sexe deres budskab op, end ernæringsfagligt uddannede, som ikke kan levere et sort-hvidt budskab fri for nuancer og forbehold.

Foto: René Riis
Morten Skærved
1 kommentar
17. april 2012, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Vores krops- og skønhedsidealer bliver mere og mere uopnåelige. Samtidig bliver vores generelle kost- og motionsvaner dårligere. Diæterne lover en hurtig (gen)vej til sundhed og skønhed og samtidig fungerer de, ligesom andre forbrugsgoder, som selviscenesættelse i det moderne samfund. Desværre har diæter det tilfælles med spiseforstyrrelser, at de giver en følelse af kontrol der kan forveksles med overskud og sundhed og - hvis de følges i lang tid - giver de problemer med at være i sociale sammenhænge med mennesker der spiser anderledes, fordi selvkontrollen bliver udfordret.

Raw Food og Paleo

To populære diæter lige nu er Raw Food og Paleo eller stenalderkost. Raw Food appellerer fortrinsvis til kvinder, Paleo fortrinsvis til mænd. Begge tager udgangspunkt i en idealiseret fortid - Raw Food i tiden før mennesket var begyndt at varmebehandle mad, Paleo i vores jægerfortid før vi begyndte at opdyrke jorden. Raw Food er en 100% vegansk diæt uden stivelsesholdige levnedsmidler som kartofler, korn og bælgfrugter og råvarerne ikke opvarmes over 42 grader - altså en diæt, meget svarende til vores abeforfædres og nutidens store abers diæt minus animalske kilder som fx insekter og snegle. Paleo bandlyser kornprodukter, kartofler, bælgfrugter og mælkeprodukter - udover selvfølgelig alkohol. Det betyder at kosten kommer til at bestå af grønt, frugt, nødder og rigtig meget kød.

Begge diæter har det tilfælles med hinanden og andre vestlige modediæter for eksempel Detox - at nogle levnedsmidler bliver kategoriseret som gode og andre som dårlige. De har også det tilfælles at det selv med en overordentlig stor viden, planlægning og kontrol, er nærmest umuligt at få en kost der er andet end fragmentarisk sund.

Vægttab på bekostning af sundheden

Raw Food giver vægttab og mulighed for at holde det, fordi det simpelthen er svært at spise sig mæt på en vegansk kost, der ikke er varmebehandlet. Den fylder for meget i maven og tager lang tid at spise (mennesker der spiser varmebehandlet mad, bruger måske 5% af deres tid på at spise, menneskeaber der spiser en rå kost bruger ca. 50% og har et længere tarmsystem, så de kan fylde mere mad på systemet). Raw Food giver risiko for mangel på protein og flere vitaminer. Paleo giver, som Atkinsdiæten og andre højproteinkure-lavkulhydrat diæter, et hurtigt fedttab og en mindre fedtprocent men med risiko for forhøjet kolesterol i blodet. Begge diæterne hjælper altså med at nå skønhedsidealerne, men på bekostning af sundheden.

Den unaturlige naturlighed

En del af appellen ved Raw Food og Paleo er "naturligheden". I stedet for nutidens usunde, kunstige og raffinerede kost, spiser man som vores "sunde" forfædre som samlede ind til deres måltider i en uspoleret natur. Men menneskets kulturhistorie og udvikling og succes som art, er uløseligt forbundet med madlavning og teknikker som varmebehandling og landbrug. Enhver ny råvare og tilberedningsteknik har øget overlevelseschancerne for næste generation. Det, at forskellige befolkningsgrupper over få hundrede generationer, har udviklet evnen til at fordøje mælk som voksne, er et klart eksempel. Og når lande som Japan, de europæiske middelhavslande og Sverige og Norge, med en madkultur der bygger på varmebehandlet mad af kornprodukter, bælgfrugter, kartofler og mælk har en forventet gennemsnitslevetid, der er højere end i andre lande og nogensinde før i menneskets historie, er det svært at argumentere for usundheden og for at vi ikke er udviklet til at spise varmebehandlede landbrugsprodukter.

Det er ikke varmebehandling og landbrug der har givet os usund kost - det er industrialiseringen, der har givet os et enormt udbud af mad og raffinerede, næringsfattige råvarer og produkter - og mulighed for at leve et inaktivt liv, men samtidig også mulighed for at spise os mætte hver dag i en varieret, sund kost og tid til at dyrke motion i stedet for at slide kroppen ned.

Argumenterne hos diæt-tilhængere hænger ikke sammen

Det er umuligt at diskutere med diæt-tilhængerne. Det er fakta og videnskab mod fundamentalistisk tro. Et par eksempler på vås jeg er blevet præsenteret for: Raw Food: Det er lettere at fordøje mad der ikke er opvarmet, fordi den stadig har sine naturlige enzymer i behold. - Det er rigtigt at enzymerne er i behold, men de ødelægges af mavesyren og det er faktisk sværere at fordøje maden - flere vitaminer er lettere tilgængelige i varmebehandlede grøntsager. Paleo: Kornprodukter er skadelige, fordi de indeholder fibre, der er det samme som savsmuld. - Det er rigtigt, savsmuld består af cellulose, som er ufordøjeligt, fibrene i korn består overvejende også af cellulose, men cellulose findes også i grønsagerne, så der skulle den vel så også være skadelig?! Cellulose er ikke skadelig. Den kan ikke fordøjes, derfor giver den tarmen noget at arbejde med, giver et mere stabilt blodsukker og transporterer skadelige stoffer hurtigere ud af systemet.

Paleo er ikke miljøvenligt

Paleo holder derudover heller ikke i et globalt økologisk perspektiv. (Animalsk) protein og fedt er dyrt for naturen at fremstille og når vi gør det industrielt udleder det masser af CO2. Det er et skråplan hvis vi i den vestlige verden først udleder CO2 når vi kører bil og tager elevatoren og derefter udleder endnu mere CO2 for at undgå at det kan ses på vores krop at vi ikke bevæger os. At opfordre til at spise mere animalsk protein for at holde overvægten fra kroppen, er uetisk, ja nærmest forkasteligt. Vi bliver overvægtige. Men det skyldes ikke kornprodukter, bælgfrugter, kartofler og mælk. Det har vi spist i masser af år uden at tage på og det gør en stor del af verdens mindre priviligerede befolkninger stadigvæk. Vores overvægt skyldes at vi bevæger os for lidt i forhold til hvad vi spiser.

Derfor bør du…

  • Droppe diæterne. Diæter til almindelige, ikke-syge mennesker skader mere end de gavner.
  • Bevæge dig en masse i hverdagen og dyrk gerne motion ved siden af. Spis ikke for meget animalsk protein for miljøets og fremtidens skyld
  • Og sidst men ikke mindst - lav dejlige retter og måltider af så uforarbejdede råvarer som muligt og brug supermarkedernes kæmpe udvalg til at få en variation som aldrig tidligere i historien har været mulig.

Morten Skærved er ernærings- og husholdningsøkonom

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KOMMENTAR: Nye ”naturlige” trends er ikke så naturlige igen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS