KOMMENTAR: Når sundheden skal frem i skolen!

Sundheden i Danmark skal forbedres, - det viser adskillige undersøgelser. Der er efterhånden udmeldt utallige anbefalinger fra diverse styrelser, råd og kommissioner om, hvordan sundheden på sigt kan forbedres for den danske befolkning.

Fælles mål

1. august 2009 trådte Undervisningsministeriets reviderede faghæfter (obligatoriske målbeskrivelser med videre) for en lang række af skolens fag i kraft. En analyse af de senest udkomne faghæfter for fagrækken afdækker, at fagene idræt, hjemkundskab samt det timeløse fag sundhed-, seksual- og familiekundskab kan og skal bidrage kvalificeret til løsningen af velfærdsstatens sundhedsproblemer på en række områder. Overordnet set er rammerne for undervisningen i fagene udstukket fra Børne- og Undervisningsministeriet i form af en række obligatoriske mål (fælles mål). Disse rammer har betydning for, hvilken undervisning, pædagogik og didaktik, der ønskes gennemført i forbindelse med den daglige undervisning.

Hvordan kan man så organisere sig?

Der er flere niveauer, hvor bidrag til implementeringen af skolens undervisning kan finde sted. Nationalt kunne regeringen eller Folketinget beslutte, at alle skoler i landet skal udarbejde en sundhedspolitik, som bygger på det brede - og positive sundhedsbegreb, samt udvikling af elevernes handlekompetence, dvs. en sundhedspolitik, der lever op til skolens formål, som er undervisning, læring og dannelse. På kommunalt organisationsplan kan den enkelte kommune/skolens ledelse bidrage til at kvalificere arbejdet med sundhedsfremme i skolen ved at beslutte sig for, at den enkelte skole i kommunen skal arbejde ud fra en sundhedspolitik, ved at ansætte uddannede lærere i idræt, hjemkundskab samt faget sundhed-, seksual- og familiekundskab, ved at prioritere anvendelse og implementering af faghæfterne, og sikre en rød tråd i forhold til bevægelse, sund mad og sundhed generelt op gennem skoleforløbet og selvfølgelig i et tæt samarbejde med SFO´en og lokalområdet.

Sundhed kræver langsigtede løsninger

I øvrigt skal der helt overordnet på strukturniveau i skolen tænkes langt mere i levevilkårsdimensionen frem for livsstilsdimensionen, således at interventionerne rammer alle elevgrupper. Der skal være ressourcer til kvalitet i interventionerne og der skal tænkes langsigtet. Det at tænke langsigtet er desværre sjældent tilfældet, når der tales om sundhedsfremme. Her spænder det politiske system med 4-årige valgperioder alt for ofte ben for at tænke i langsigtede perspektiver. Løsninger på sundhedsproblematikkerne generelt er så komplekse, at politikerne må have øje for, at ting tager tid.

Danmark er ikke USA

På skoleområdet må den politiske styring gå i retning af at ændre på strukturerne. Det handler om at få nogle gode vaner tidligt og hvis diskursen er fitness, BMI (Body Mass Index, red) og kondital, opnår vi ikke, efter min mening, livslang læring/dannelse og bæredygtig sundhedsfremme! Sammenligner vi Danmark med USA, hvad der jo ofte sker, kæmper USA med det, som forskere kalder "fedmeepidemi". Som et middel i denne bekæmpelse ses blandt andet fitness. Man kan frygte, at det danske skolesystem er inde i en proces, hvor man kopierer den amerikanske model for fysisk aktivitet, og at blandt andet idrætsfaget i folkeskolen skal planlægge aktiviteter for aktiviteternes positive fysiologiske indvirkning på sundheden, - og dermed glemmer skolens egentlige formål (undervisning, læring og dannelse)! Den amerikanske model kan og skal ikke kopieres direkte til Danmark, blandt andet fordi den amerikanske kultur er væsentlig anderledes end den danske!

Eleverne skal opnå handlekompetence

Både faghæftet for sundhed og faghæftet for idræt og hjemkundskab fokuserer på handlekompetencebegrebet. Bjarne B. Jensen (2003) definerer dette begreb således: "Handlekraft eller handlekompetence kan ikke gives til andre; det kan heller ikke passivt modtages. Tværtimod er forudsætningen den, at målgruppen selv fatter interesse og engagerer sig i arbejdet. Handlekompetence er noget man handler sig til!" Spørgsmålet om mere forskning vil umiddelbart rejse sig, men politikerne med flere har faktisk evidens og forskningsresultater nok, "at læne sig op af" til at begynde at implementere tiltag, der anvender denne forskning i praksis. Det er i "omsætningen" af forskningsresultater til rigtig god praksis "at skoen ofte trykker", blandt andet fordi man tror, at der er en automatisk transfer fra forskningsresultater til god undervisning, der gavner Henriette og Peter i 4.B på Centralskolen. Det er der desværre sjældent!

Børge Koch er centerleder hos Videnscenter for Kost, Motion og Sundhed, University College Syd